Lalandia 2020

Elsker du action, vandrutsjebaner og vandplaskeri?

Eller er du mere til spabad og hygge.

Hvis du kan svarer ja til en af tingene og lide at være social, så tøv ikke med at læse videre.

Igen i år inviterer DBSU og LFBS vores medlemmer til en miniferie i Lalandia.

Turen er for hele familien og alle medlemmer af DBSU og LFBS, hvor vi kan møde hinanden og komme hinanden ved. Udover det skal vi selvfølgelig prøve alle Lalandias aktiviteter, bade, lege, have konkurrencer, lave mad sammen, hygge, spille brætspil osv.

Vi lejer hytter med plads til 8 personer i hver. I hver hytte er der fire soveværelser med hver to senge, opholdsstue, køkken, bad, sauna og spabad. Vi vil sammensætte hytterne således at børnefamilier kommer til at bo sammen og dbsu’er kommer til at bo i hytte sammen med en hjælper. Hytterne vil dog stadig være ved siden af hinanden, så der er rige muligheder for socialt samvær på tværs af hytterne. I år vil vi prøve at gøre plads til alle dem, der har lyst til at deltage på arrangementet. Til gengæld skal man tilmelde sig i god tid.

Det detaljerede program er endnu ikke fastlagt, men vi vil lave aktiviteter, hvor alle kan mødes og hygge sig sammen. Måske bliver der mulighed for, at dem der har lyst, kan tage i Legoland sammen om fredagen på egen regning.

Så er du til vandplask og socialt samvær, så tilmeld dig nu og find badebukserne frem.

Dato og sted: Arrangementet kommer til at foregå fra d. 5. november -8. november 2020 i Lalandia Billund.

Pris for arrangementet:
I år er priserne igen ens for alle. Derfor koster turen 500 kr. for voksne over 18 år og 250 kr. for børn. Hvis man deltager fra LFBS, er man velkommen til at tage sine forældre eller søskende med. Er man en børnefamilie i DBSU er børnene selvfølge velkomne.

Prisen dækker ophold og forplejning, indgang til badeland og de aktiviteter som vi planlægger. De deltagere, der er medlemmer af DBSU, kan få deres transportudgifter dækket af DBSU; dog kun for udgifter svarende til billigste offentlige transport, og kun for DBSU medlemmernes egen transport.

De praktiske oplysninger sendes til de tilmeldte når datoen for arrangementets start nærmer sig.

DU/I skal tilmelde Jer på [email protected] senest den 19. oktober 2020.

Vi tager højde for Corona virussen, og vi vil forsøge at finde en måde, hvor det bliver mere synligt for de andre i badelandet, at flere af os har et synshandikap.

Bedste Lalandia hilsen

Fra LFBS og DBSU
Thomas, Nils Bo, Christina & Søren

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Thomas Sonne Jensen
Thomas Sonne Jensen
Thomas er formand for LFBS og far til Gustav på 13 år, som er født med Grøn Stær og Aniridi, hvorfor han har et nedsat syn under blindegrænsen. Thomas er medlem af Handicaprådet i Middelfart Kommune og arbejder desuden som selvstændig inden for IT og Marketing Automation.