I forhold til oplevelsen af en overordnet udviklingsplan for barnet/den unge svarer 65 % at den er ’dårlig til svingende’; over 42% svarer, at den er ’dårlig eller ikke god’. Dette er én af hovedkonklusionerne den undersøgelse om trivsel blandt børn og unge med synshandicap, som LFBS netop har offentliggjort.
Vi skriver nu år 15 efter Kommunalreformen i 2007, hvor kommunerne fik forsyningspligten til bl.a. børn og unge med synshandicap, hvor der i skrivende stund til stadighed mangler national viden og indsigt i trivslen på synsområdet. LFBS valgte derfor at gennemføre en Trivselsundersøgelse for børn og unge med synshandicap. Trivselsundersøgelsen blev gennemført i november-december 2021.
I alt 80 forældre til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse har besvaret undersøgelsen. Antallet af besvarelser er derfor for småt til at kunne imødekomme egentlig statistisk repræsentativitet. Vi har dog i besvarelserne fundet en god validitet i besvarelserne i forhold til både geografisk og aldersmæssig fordeling samt i forhold til synsmæssige fordeling set i forhold til Synsregistrets officielle tal.
Spørgerammen har taget udgangspunkt i forløbsbeskrivelsen for Børn og Unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år, der senest blev revideret i 2020, hvorfor det er det vores klare vurdering, at undersøgelsen kan betragtes som både valid og handlingsanvisende for situationen blandt børn og unge med synshandicap og deres familier.
Hovedkonklusionerne i undersøgelsen er som følger:
- Oplevelsen af både den koordinerende indsats mellem aktører og tiltag samt samarbejdet med kommunen opleves af 2/3 forældrene som dårligt til svingende. 19 % svarer for begge dele, at de oplever den som værende ’dårligt eller ikke godt’.
- En tredjedel svarer, at de oplever tidlig introduktion til punktskrift og hjælpemidler som godt, men en lige så stor andel af forældrene svarer, at de ikke finder tidlig introduktion til punktskrift og hjælpemidler relevant.
- Lidt over halvdelen oplever det samlede undervisnings-eller pasningstilbud som godt og oplevelsen i forhold til de voksne/lærerne på stedet er ligeledes godt. Over halvdelen oplever imidlertid, at forholdet til de andre børn, hensynet til handicappet i forbindelse med ture og særlige lejligheder samt at den faglige læring er dårligt til svingende. 14 % svarer, at den faglige læring opleves som ’dårlig eller ikke godt’.
- I forhold til den psykologiske bistand til at støtte barnet/den unge i forbindelse med de forskellige problematikker, deres synshandicap medfører, svarer over 60 %, at de oplever tilbuddene som værende ’dårligt til svingende’; heraf svarer over 45 % oplevelsen som ’dårlig eller ikke godt’.
- På spørgsmålene om fokus på mestring af egen situation, selvstændighedsamt tilbuddet ift. Hjælpemidler svarer over halvdelen, at de oplever det som ’dårligt til svingende’; hhv. 37 % og 25 % svarer, at de oplever fokus og tilbud meget svingende, hvilket kunne tyde på manglende afstemning af forventninger.
- Der opleves mangel på oplysning og tilbud om muligheder for at få støtte gennem sociale fællesskaber samt for at møde ligestillede; her svarer 42 %, at de oplever det som ’dårligt eller ikke godt’, mens yderligere 23 % oplever det som svingende.
- I forhold til oplevelsen af en overordnet udviklingsplan for barnet/den unge svarer 65 % at den er ’dårlig til svingende’; over 42% svarer, at den er ’dårlig eller ikke god’.
- Et lignende billede tegner sig for forældrenes oplevelse af inddragelsen i det tværprofessionelle samarbejde og den fagprofessionelle vidensopsamling og vidensdeling i forbindelse med overgange fra f.eks. børnehave til skole, indskoling til mellemtrin samt fra grundskole til ungdomsuddannelse. Til begge dele svarer over halvdelen, at oplevelsen er ’dårlig til svingende’ og flere uddyber svaret med kommentarer om, at de primært blev inddraget i det tværprofessionelle arbejde, fordi de selv tog initiativ til det.
- En mindre andel i undersøgelsen har erfaring med uddannelses-og erhvervsvejledning til unge i grundskolen. 6 ud af 7 har oplevet den som ’dårlig til svingende’, og kun 1 som ’god’. Samme billede gør sig gældende for oplevelsen af overgangen fra grundskolen til ungdomsuddannelse, hvor 5 ud af 6 har oplevet den som ’dårligt til svingende; heraf svarer halvdelen ’dårligt eller ikke godt’.
Der ses i undersøgelsen store regionale og kommunale udsving i forældrenes oplevelser. Der er med andre ord flere lokale eksempler med bedre, men desværre også langt værre oplevelser af situation og tilbud.
Konklusionerne taler dog deres klare sprog og de understøttes af de forskellige enkeltsager, der jævnligt dukker op i medierne, hvor selv helt små børn med alvorlig synsnedsættelse får frataget den højtspecialiserede støtte i uddannet støttepersonale i deres dagtilbud. Der foreligger ligeledes mange enkeltsager, hvor børn og unge må undvære hjælpemidler, der er essentielle for deres faglige læring. I nogle tilfælde er hjælpemidlerne bevilliget, men der mangler den rette eller tilstrækkelig faglige vejledning, så de kan bruges på rette vis.
