4-årig pige har stadig markant mindre støtte i børnehaven, end hun har behov for, trods snart to års kamp mellem forældre, institution og hovedstadens Børne- og Ungdomsforvaltning
Af Annette Haugaard, redaktør, bragt i Øjensynligt nr. 2, 2021
”Vores kamp går selvfølgelig ud på at hjælpe Paloma, men det handler også om at blive taget seriøst og kunne stole på, at børn med handicap har retssikkerhed. Vi oplever, at der sker en form for omsorgssvigt, og at det er helt uforsvarligt, at et blindt barn er overladt til sig selv i børnehaven, fordi ingen vil betale for den nødvendige støtte.”
Daniel Toghill er bogstavelig talt en mand med en sag. Han har sammen med Palomas mor trukket overskrifter i alt fra BT og JyllandsPosten til TV2-Nyhederne, fordi deres datter i nu snart to år har været centrum i en sag om elendig forvaltningsskik og manglende prioritering af handicapområdet i
Københavns Kommune.
”Systemet passer ikke til virkeligheden. Det er desværre ikke en enkeltsag, for andre forældre og børn står i samme situation.”
Urealistisk systemændring
Allerede da Paloma begyndte i vuggestue 30 timer om ugen var der uenighed om, hvorvidt hun som blindfødt havde behov for konstant at blive fulgt af en voksen i alle timer. Københavns Kommune ville først bidrage med betaling for 20 timers støtte og siden 15, men daginstitutionen spædede op fra eget budget, fordi lederen oplevede, at andet var uforsvarligt. Paloma behøver hjælp til at kunne lege med andre børn, udvikle sig, lære og undgå farlige situationer. Det er synseksperter enige om.
I august 2019 varsler Københavns Kommune så, at betalingen vil ophøre. Der er ingen forklaring, men Daniel Toghill har siden fået at vide, at intet barn i hovedstaden kan få mere end 15 timers støtte om ugen. Og støtten gives ikke direkte til det enkelte barn men til at opbygge kompetencer hos institutionens eget personale.
”Det her handler ikke om manglende kompetencer. Systemets tankegang er, at børn over tid bliver mere selvkørende, og at institutionen lærer at håndtere Palomas behov på egen hånd. Men hendes handicap ændrer sig jo ikke over tid. Det er fuldstændig urealistisk, at hun kan leve op til anbefalingerne i Socialstyrelsens Forløbsbeskrivelse inden skolestart uden fuld støtte.”
Løgn om procedurefejl
Både Palomas forældre og daginstitution rykker gentagne gange Københavns Kommune for svar på, hvad der skal ske med det udækkede støttebehov i fremtiden. Familiens synskonsulent bakker op, men svaret kommer ikke. Til gengæld møder familien efter juleferien i januar 2021 en børnehave uden støtteperson. Hun er opsagt.
Så Paloma sidder ofte alene på gulvet, selvom personalet gør, hvad de kan og f.eks. trækker på vikarbudgettet. Men der er højst tre voksne til 20 børn på stuen, så efter kort tid tager forældrene Paloma hjem og skriver samtidig et nødråb på Facebook og et brev til kommunens børne- og ungdomsborgmester. Flere medier griber sagen, og nu svarer Københavns Kommune journalisterne – ikke forældrene eller institutionen – at Palomas manglende støttepædagog skyldes, at hendes institution har glemt at genansøge om penge.
”Det ved jeg i dag ikke passer! Der var ingen pulje at søge penge fra,” lyder det fra Daniel Toghill.
Han har siden på utallige møder forsøgt at få en forklaring på, hvorfor Københavns Kommune mener, at hans datter kun har halvt så stort behov for støtte, som synseksperter vurderer. Det er der fortsat ikke svar på.
Taget som gidsler
I daginstitutionen bliver personalet presset til det yderste. Lederen bliver langtidssygemeldt, og personalet på Palomas stue skiftes hyppigt ud.
”Det er hverken Palomas eller vores skyld, men det er ubehageligt, at vores vanskelige situation har fået så store konsekvenser for et sted, der tidligere var meget velfungerende. Københavns Kommune tager institutionen som gidsler ved at give dem ansvaret for at sikre Palomas trivsel. De har ikke en jordisk chance for at løse opgaven inden for deres budget,” siger Daniel Toghill.
Han er ikke i tvivl om, at Københavns Kommune løber fra deres forpligtelse.
”Ting skal passe ned i kasser, som muligvis giver mening ved skrivebordet, men det har ingen forbindelse med virkeligheden.”
Underprioriteret område
Forvaltningens medarbejdere og direktør og sågar børne- og ungdomsborgmesteren i Københavns Kommune har Daniel Toghill holdt møder med. Uden at sagen har flyttet sig. Så familien slås fortsat både med de store linjer og i detaljen.
”Vi har søgt aktindsigt og kan konstatere, at der ofte slet ikke er skrevet referat af møder, eller at væsentlige detaljer er udeladt. Problemet er nok i virkeligheden, at hele handicapområdet i kommunen er forsømt. Da man omlagde støtteområdet, beskar man også budgettet med 20 %, så selvom man ville, er der ikke råd, fordi man politisk ikke prioriterer det,” siger Daniel Toghill.
Paloma klarer sig dog godt, har en udredning fra Synscenter Refsnæs for nylig vist.
”Det er bestemt ikke kommunens fortjeneste, at hun er alderssvarende i udvikling. Jeg synes jo, at man skal investere maksimalt før skolestart, for jeg har også læst statistikkerne om, hvor mange blinde der ender på førtidspension, inden de fylder 25 år. Den kurve vil jeg gerne være med til at knække.”
Øjensynligt følger op på sagen senere.
