Ny undersøgelse viser, at udfordringer med at vejlede ikke-danske familier både skyldes barrierer hos forældre, det offentlige og synskonsulenter.
Af Annette Haugaard, redaktør Øjensynligt, bragt i blad nr. 2, 2018
Det er ikke altid så enkelt at vejlede familier af anden etnisk herkomst end dansk, er erfaringen hos CSH Aarhus, Center for Syn og Hjælpemidler. Men hvordan kan det være? Og skyldes det barrierer hos familierne, det offentlige system eller synskonsulenterne?
Det har CSH undersøgt i projektet ’Synsrådgivning og etnicitet’ med støtte fra Trygfonden. Svaret er: der er barrierer på alle tre områder.
Sprog og kultur skaber misforståelser
Mange forældre til et synshandicappet barn med anden etnisk baggrund end dansk har svært ved at forstå, hvordan det offentlige system hænger sammen. Det kan f.eks. være en udfordring blot at finde ud af, hvem på hospitalets øjenafdeling er læge, og hvem er servicepersonale.
Sproglige usikkerheder skaber også forvirring, fordi der er alvorlige fejl og mangler i tolkesystemet. Kun hver femte tolk mestrer både sit eget sprog og dansk, så ofte går familierne hjem uden at forstå øjendiagnosen, eller hvilke muligheder de har for at få hjælp.
Derudover kan kulturforskelle som sociale normer, kønsroller og myndigheds-, handicap- og barnesyn føre til misforståelser på begge sider. Etniske forældre er typisk ikke vant til, at det offentlige tilbyder gratis vejledning, og det kan være svært at forstå, hvor meget man kan forvente af en synskonsulent, så det tager ekstra tid at skabe tryghed og adgang til en familierettet indsats.
Møde med ligesindede kræver mod
Endelig viser CSHs undersøgelse, at mange etniske familier er usikre over for mødet med danske familier i samme situation. Det kræver mod f.eks. at melde sig til et netværksarrangement, men det bliver nemmere, hvis man samles om aktiviteter, hvor sprog ikke er det bærende element.
”For en ting står meget tydeligt for os: Forældre til svagsynede etniske børn er lige så usikre og bekymrede for deres barn som danske forældre. De drømmer også om, at barnet får et godt og virksomt liv, og de har samme behov for netværk og støtte som danske forældre,” siger synskonsulenterne bag undersøgelsen, Philippa Steen og Gitte Dyrbye.
”Som synskonsulenter skal vi arbejde på, at ikke-danske forældre opnår indsigt i og tillid til både det offentlige system, os som fagpersoner og de muligheder, der er for deres børn f.eks. i LFBS.”
