Projektet ’Mit første job’ har høstet vigtige erfaringer med, hvad der skal til for at få unge tidligt i gang på arbejdsmarkedet.
Af Claus Sørensen, bestyrelsesmedlem LFBS, bragt i Øjensynligt nr. 3, 2018
Tre ud af syv unge med et synshandicap har nu et fritidsarbejde takket være projektet ’Mit første job’, som LFBS satte i søen i foråret 2018 sammen med DBS og DBSU. Derudover har to unge været til samtaler, en fik tilbudt arbejde men takkede nej, og en er stadig uden hverken job eller erfaringer med at gå til samtale.
Det er alt i alt et godt resultat af, at frivillige i projektet formidlede kontakten mellem interesserede virksomheder og unge jobsøgende, så de kom i direkte dialog. Men ligeså vigtigt gjorde pilotprojektet os klogere på, hvad forældre skal være opmærksomme på, hvis de vil hjælpe deres unge igang på arbejdsmarkedet.
Støb fundamentet derhjemme
En del unge synshandicappede har en iboende usikkerhed over for deres chance for at få et arbejde. Det kan skyldes konkrete personlige erfaringer, men det kan også være en falsk forestilling om de begrænsede muligheder. Det er vigtigt ikke at lade sig afskrække af falske myter, men støtte sit barn aktivt i at opsøge arbejdsgivere eller mulige opgaver.
Et fritidsjob som synshandicappet kræver dog, at den unge allerede har lært sociale kompetencer derhjemme, i skolen eller gennem aktiviteter i fritiden. Det kan være svært at begå sig på en arbejdsplads, hvis man ikke kan tolke kollegernes signaler. På samme måde er det helt basalt afgørende, at den unge kan klare en række praktiske opgaver selv. Man skal f.eks. kunne spise selv og transportere sig fra a til b.
Alt for lang transporttid til fritidsjobbet kan dog let betyde, at den unge løber sur i jobbet, så selvom et fritidsjob er en oplagt mulighed for, at forbedre sine mobility færdigheder, skal man tænke over afstanden. Den helt store gevinst kommer, når den unge erfarer, at han eller hun både kan klare et arbejde og gøre det uden alt for meget hjælp.
Sådan kan samfundet hjælpe til
Selvfølgelig har forældrene ikke alene ansvaret for at ruste deres barn til et fritidsjob – og livet i øvrigt. Som far og mor skal vi skubbe på, men myndighederne skal hjælpe til. LFBS vil derfor arbejde for;
- at synshandicappede unge kommer i erhvervspraktik mindst en uge i 7., 8. og 9. klasse.
- at UU-vejledningen får mere fokus på unge synshandicappede, så de aktivt opsøger praktikpladser i samarbejde med lokale synskonsulenter og civilsamfundet.
- at der bliver afholdt en årlig fritidsjobkampagne for udsatte og handicappede i kommunerne
- at forældre til synshandicappede børn tilbydes kurser, der styrker deres børns
sociale kompetencer allerede i børneårene.
