Uldstof, velcrobånd og rød saftevand. Alternative materialer kom i brug, da en kursist med blindhed skulle lære kemi på HF – til gavn også for elever med normalt syn.
Af Annette Haugaard, kommunikationsmedarbejder IBOS, bragt i Øjensynligt nr. 3, 2015
Laboratoriekolber med brændbare væsker, lange, abstrakte formler og komplekse tegninger af atomer lyder umiddelbart som noget, det er svært og måske endda farligt at undervise i, hvis eleverne ikke kan se. Men det kan lade sig gøre, når man går kreativt til værks.
Det ved Raino Kristian Hansen fra VUC Roskilde, som i efteråret 2014 fik en kursist med blindhed i hf-enkeltfag i kemi på C-niveau. Efter et års arbejde og undervisning blev karakteren 4 ved eksamen – og helt nye undervisningsmaterialer, som Raino Kristian Hansen opfandt, fordi der enten ikke var brugbare hjælpemidler i forvejen, eller det tog for lang tid at bevillige dem. Nu deler han ud af sine erfaringer.
”Man skal turde droppe ’plejer’ og læse bekendtgørelsen liberalt. Man må fokusere på intentionerne bag de nødvendige forsøg, og man kommer til at undervise radikalt anderledes, end ens fagfæller gør. På den måde er det at få en blind kursist en anledning til at lave et stykke udviklingsarbejde til gavn for alle,” siger Raino Kristian Hansen.
Amerikansk tro på succes
Der er så få unge med et alvorligt synsproblem, at undervisere sjældent har en i klassen. Der var derfor ingen specifikke erfaringer i kemi at trække på for Raino Kristian Hansen på VUC i Roskilde.
”Men jeg vidste, at det var muligt, for jeg havde under et studieophold i England mødt en blind amerikaner, der læste teoretisk kemi på universitetet, og når han var kommet så langt, kunne jeg også klare opgaven på HF-niveau i Danmark,” siger han.
Raino Kristian Hansen fik lov at købe software, der kan aflæse dataværdier i laboratorieforsøg og få IT-programmet Jaws til at læse dem op for blinde. Han og kursisten fik også tildelt 60 timer til at supplere indlæringen i de gængse timer. De blev brugt kreativt.
Drop detaljen og skab overblik
Første skridt var en samtale, hvor Raino Kristian Hansen tjekkede, om kursisten kunne se forskel på klar og kraftigt farvet væske, om han kunne tegne det, underviseren fortalte,
og hvilke fælles referencer de havde inden for kemi.
”Det viste tydeligt, at vejen frem var at glemme detaljen og fokusere på overblikket. Ingen af os kunne forstå budskabet, når vi fik læst tabeller højt fra grundbogen, og man bliver bims af at lytte sig igennem 11 felter for at nå frem til den relevante information,” siger Raino Kristian Hansen.
Kemilæreren købte derfor uldstof og metervis af velcrobånd i forskellig bredde. Og så gik han i gang med at lave taktile materialer, så kursisten kunne føle de tegninger over forsøg, som andre elever ser.
”Vi opbyggede en atommodel, hvor den ene del af velcroen udgør atomets kerne og ringe, og den anden del symboliserer elektroner. Så kunne han lave forsøg ved at overføre stykker af velcro fra et atom til et andet,” siger Raino Kristian Hansen.
Rød saftevand og højhuse
En anden udfordring var at materialisere den matematiske tænkning, der ligger bag megen kemi. Raino Kristian Hansen brugte blandt andet et højhus i flere etager som symbol.
”Man kan forestille sig, hvad for eksempel oxidationstrinnet er for carbon ved at sige, at hver gang man møder et hydrogen, går man en etage op, og hver gang man møder ilt, går man to etager ned. Det er en metafor til at oversætte abstrakte formler til noget håndgribeligt,” fortæller han.
Rød saftevand blev svaret på et andet forsøg med matematisk tænkning. Kursisten kunne via det digitale aflæsningsprogram få læst højt hvilken koncentration saft, der var i en given mængde vand og derefter aflæse det på en kurve, der var udformet af velcro på uld.
”Målene er principielt det samme som at fortynde mange af de kemiske væsker, som er en del af pensum. Fagfæller vil måske mene, at du ikke måler på sukkerindholdet men på det røde farvestof, og så er det ikke kemi, men jeg vedtog, at det var det. Man bliver nødt til at gribe fat i de ting, man har i sine omgivelser for at gøre kemi anvendelsespræget,” siger Raino Kristian Hansen.
Til gavn for alle
Det var ikke kun kursisten med synshandicap, der fik udbytte af Raino Kristian Hansens anderledes undervisning.
”Ordblinde og mindre fagligt stærke elever har også gavn af en taktil tilgang til kemien frem for trykte ord. Generelt har det også en positiv effekt, at der er en elev med specielle behov i klassen, fordi de andre kursister får større faglig selvtillid, når de konstaterer, at han kan være med. Og så er det smart for alle, at min tavleundervisning er lagt ud elektronisk på forhånd,” siger Raino Kristian Hansen.
Inklusionstankegangen har hele tiden været kemilærerens ambition.
”Jeg har brugt mødet med en blind kursist til at opgradere vores naturfaglige faciliteter. Når man skal lave nogle ting forfra, kan man ligeså godt medtænke, at det giver bedre adgang til læring for alle,” siger Raino Kristian Hansen.
