Af Annette Haugaard, redaktør, bragt i Øjensynligt nr. 3 2022
Op mod 61% af alle med et handicap var sidste år i job. Det er den højeste andel siden 2008. Men arbejdsgivere og mennesker med handicap finder stadig alt for sjældent sammen, for der mangler viden. Nyt projekt fra SUMH tager udfordringen op og bygger videre på erfaringer fra IBOS.
Champagnepropperne burde være sprunget, da VIVE – Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd – i september offentliggjorde årets statistik over beskæftigelsen blandt mennesker med handicap. Ikke siden finanskrisen i 2008 har set så godt ud:
Seks ud af ti, der selv oplyser, at de har et handicap, er i dag i job, og blandt mennesker
med et større handicap er nu 39% i arbejde. Forskning viser imidlertid, at beskæftigelsesgraden blandt mennesker med handicap altid vokser, når samfundsøkonomien går godt, som det var tilfældet i 2021, men også at gruppen rammes ekstra hårdt, når væksten igen falder. Intet tyder på, at der generelt er taget livtag med de barrierer, der gør det ekstra svært at få en lønseddel med et handicap.
Fra førtidspension til forventninger
På Aalborg Universitet har Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse siden 2018 samlet viden om området, der gennem tiden har ændret karakter.
”I gamle dage betragtede man mennesker med et handicap som uarbejdsdygtige, og de måtte hutle sig igennem tilværelsen og havnede ultimativt på fattiggården. Med velfærdsstaten fik man ret til invalidepension, men siden 1990’erne har samfundet i stigende grad forventet, at mennesker med handicap kan og skal arbejde evt. ved hjælp af forskellige former for støtte,” siger Thomas Bredgaard, professor ved Forskningscentret på
Aalborg Universitet.
Chefer og jobcentre mangler viden
I praksis er det ikke så let at få kabalen til at gå op. Hovedforklaringen er, at alle involverede parter mangler viden.
”De fleste arbejdsgivere har positive holdninger til at ansætte mennesker med handicap,
men de er bekymrede for, at det er dyrt og bøvlet. De forestiller sig, at gruppen er mindre
produktiv og mere syg end andre, og halvdelen af arbejdsgiverne kender ikke de handicapkompenserende ordninger, der ellers kunne udrydde nogle af bekymringerne,” siger Thomas Bredgaard og understreger, at landets jobcentre også mangler viden.
”I Danmark er det ikke lovligt at registrere, om ledige har et handicap, og de færreste jobcentre screener systematisk om det er tilfældet hos borgere, de møder. Så der er stor risiko for, at jobcentrene overser behovet for særlig hjælp i beskæftigelsesindsatsen, ligesom de i meget varieret omfang bruger deres nøgleperson, der skal have specialviden om handicap og kompenserende ordninger,” siger Thomas Bredgaard.
Unge uden arbejdserfaring
Paraplyorganisationen SUMH, Sammenslutningen af Unge Med Handicap, har undersøgt,
hvad unge med handicap selv oplever som barrierer for at komme i arbejde. Også her står
manglende viden øverst på listen.
”Unge med handicap ved ofte ikke særlig meget om arbejdsmarkedet, fordi de typisk ikke
har kræfter til fritids- og studiejobs, og måske heller ikke har været i praktik under uddannelse,” siger Christopher Hjorth, leder af SUMHs beskæftigelsesprojekt Ban Vejen for Job.
”Derudover mangler unge med handicap typisk viden, om hvad de egentlig selv kan, og
mange har qua deres funktionsnedsættelse været vant til at fokusere mere på deres
begrænsninger end på deres kompetencer.”
Lav tiltro til at det er muligt
Et andet fællestræk mellem arbejdsgivere, jobcentre og unge med funktionsnedsættelser
er, at alle tre parter tvivler på, at det er muligt at få job til at rime på handicap.
”Vi ved, at arbejdsgivere er mindre tilbøjelige til at ansætte, når de får at vide, at personen har et handicap, og tilsvarende er sagsbehandlere i jobcentre også mindre tilbøjelige til at tro, at mennesker med et handicap kan komme i arbejde,” siger Thomas Bredgaard.
Det er problematisk, understreger han.
”Det er måske en realistisk vurdering ud fra deres erfaringer, men vi ved fra undersøgelser på beskæftigelsesområdet, at tro kan flytte bjerge i den forstand, at tiltroen til at det er
muligt spiller en selvstændig rolle for, om man faktisk kan hjælpe folk i arbejde.”
Ifølge projektleder Christopher Hjorth fra SUMH tror unge ledige med handicap også
mindre på sig selv.
”De bekymrer sig meget om, hvordan andre opfatter dem og har typisk lav tiltro til egne
evner. Uanset om de har kompetencerne eller ej, tvivler mange på, at de kan lykkes på arbejdsmarkedet, og det kommer i sig selv til at spænde ben for dem.”
Behov for målrettet tilbud
Selvom barriererne er mange for at bringe flere med handicap i arbejde, er det muligt ifølge professor Thomas Bredgaard fra Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse.
”Matchet mellem ledige og virksomheder findes ikke tilstrækkeligt i dag, og der er ikke
én løsning, som virker med et snuptag. Men vi skal ikke opgive håbet. Vores anbefaling er,
at man sætter ind på flere fronter og skaber et bedre samarbejde mellem borgere, jobcentre og arbejdspladser,” siger han.
Den udfordring tog IBOS op i 2017 med Pre-Employment Programme for ledige med
synshandicap, der på 15 moduler får indsigt i arbejdsmarkedet, handicapkompenserende ordninger og egne muligheder og begrænsninger i konkrete jobs.
Erfaringer udvides til alle handicap
SUMH er i dag ved at udbrede konceptet fra Pre-Employment Programme i en videreudviklet form under overskriften Ban Vejen for Job. Det er et jobsøgningsforløb målrettet unge ledige under 36 år med fysiske, psykiske eller kognitive handicaps.
”Vores erfaring i SUMH er, at mange udfordringer og løsninger er fælles på tværs af funktionsnedsættelser og diagnoser, og at man har stor gevinst af at spejle sig i hinanden,” siger projektleder Christopher Hjorth.
SUMH har sammen med IBOS det seneste år holdt tre jobsøgningsforløb under Ban Vejen for Job i Aarhus Kommune og skal i 2023 fortsætte arbejdet i Fredericia Kommune. Samtidig har SUMH uddannet jobcentermedarbejdere til at kunne overtage undervisningsmaterialet og afholde lignende forløb lokalt i Hillerød, Solrød og på Frederiksberg og Lolland. Derudover har SUMH opkvalificeret sagsbehandlere på jobcentre i de samme kommuner med viden om handicap og handicapkompenserende ordninger.
Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse på Aalborg Universitet evaluerer hele
projektet for at undersøge, om metoderne har så stor effekt, at de kan kaldes evidensbaserede. Projektet Ban Vejen for Job er økonomisk støttet af VELUX-Fonden.
FAKTA: Arbejdsgivere afviser oftest blinde
Syv ud af ti arbejdsgivere undlader at indkalde en blind til jobsamtale, viser en analyse fra Incita, der bygger på anonyme svar fra 160 virksomheder i 2020. Blinde topper dermed listen over handicapgrupper, som arbejdsgivere er mest tilbøjelige til at afvise som kommende ansatte efterfulgt af mennesker med hørehandicap. I bunden af listen er mennesker med kroniske smerter, som hver femte arbejdsgiver ville afvise.
