Mogens Nielsen var i chok, da hans voksne datter akut mistede synet, indtil IBOS’ Ungekursus hjalp dem med at lægge bekymringerne bag sig. I dag tror han som far på, at datteren får det liv, hun drømmer om.
Af Julie Giese, kommunikationsmedarbejder IBOS, bragt i Øjensynligt nr. 1 2023
Karoline var i 20’erne, da hun den ene dag kørte i bil fra Holbæk til Nakskov for at besøge sin far, og dagen efter pludselig intet kunne se. Indlæggelse og operationer efterlod hendes far Mogens Nielsen i chok. Han ville gøre alt for at hjælpe og støtte sin datter, men vidste ikke hvordan. Håbet vendte dog tilbage, da datteren kom på IBOS’ Ungekursus.
”Man har så ufattelig mange spekulationer, men heldigvis har den løbende støtte fra synskonsulenten og møder på IBOS beroliget mig utrolig meget. Jeg har lært, at fordi Karoline er den person, hun er, og der har været hjælp hele vejen igennem, kan jeg være mere og mere rolig,” siger han.
Chok og krise
64-årige Mogens Nielsen arbejder som plejer på en psykiatrisk afdeling, og hans voksne datter var for længst flyttet hjemmefra, da hun pludselig ikke kunne se. Hun tog straks til lægen, blev i første omgang sendt hjem og anden gang til optiker.
”Vi fik en tid en lørdag kl. 11.30, og optikeren skyndte sig at kontakte en øjenlæge, så
allerede samme dag kl. 17 blev Karoline indlagt. Næste morgen fik vi at vide, at hun skulle
opereres mandag. Det var chokerende, og jeg vidste hverken det ene eller andet,” fortæller
Mogens Nielsen.
Operationen gik efter planen, og nu ventede de – eller håbede – på, at Karolines syn kom
tilbage. Det gjorde det kortvarigt en uges tid efter operationen, da hun og faderen så håndbold sammen i fjernsynet.
”Pludselig siger Karoline: ’Far, jeg kan se bolden.’ Det var helt vildt! Det var en lettelse,
men desværre forsvandt synet igen i løbet af et par dage, og så måtte hun have en operation til, der bare ikke hjalp.”
Hurtig og vedholdende hjælp
Nu var Mogens Nielsen for alvor bekymret.
”Jeg tænkte meget over, hvordan Karoline ville reagere på nyheden – blev hun f.eks. opgivende? Selv var jeg mest bekymret for, om hun nogensinde ville komme til at klare sig selv fremover.”
Hjælpen udefra kom dog hurtigt til Karoline og familien, der stod i krise.
”To dage efter den første operation, blev vi kontaktet af en synskonsulent, som sagde, at
hun syntes, Karoline hurtigst muligt skulle på IBOS. Jeg pressede på, selvom det betød, at
hun skulle væk fra mig. Hun måtte gerne blive her, men jeg kom bare til at gøre for mange ting for hende for at hjælpe, og jeg kunne se, at det nogle gange gjorde hende sur.”
IBOS-Ungekursus som vendepunkt
Mogens Nielsen husker tydeligt, da han fik besked om, at kommunen havde bevilget IBOS’
Ungekursus.
”Der røg mine skuldre helt ned. Jeg var så lettet og glad på Karolines vegne, for som far er
jeg her jo ikke for evigt til at hjælpe hende.”
IBOS blev et vendepunkt for både far og datter.
”Det har været et vendepunkt, at hun bl.a. har lært punktskrift, fået hjælpemidler, at kunne tage offentlig transport, lave mad og gå rundt i byen. Hun har lært det, hun skal, for at klare sig, og har oveni fået en god omgangskreds. Det har gjort en kæmpe forskel for os begge.”
Opholdet på IBOS får også betydning for Karolines fremtid, vurderer Mogens Nielsen.
”Hun kommer helt sikkert ud på arbejdsmarked på et tidspunkt. Det er hverken jeg eller
hun i tvivl om. De mål, som Karoline sætter sig, kommer til at ske. Sådan har det været siden IBOS’ Ungekursus, og hun har aldrig mistet sit humør. Hun siger ’Vi må få det bedste
ud af det’, så selvom andre måske tænker, ’Åh nej, kan du nu klare dig selv?’, så har hun hele tiden selv troet på det, og hun har imponeret os alle.”
Informationer og relationer
Siden Karoline mistede synet, har det også været ekstra vigtigt for Mogens Nielsen, at de
kunne tale om situationen.
”Det jeg selv har haft mest brug for, er informationer. Når ens barn er voksen, kan man
godt savne at blive inddraget som forælder, selvom det er naturligt, at ting ikke går gennem mig. Heldigvis snakker Karoline og jeg en masse, og hun har været god til at fortælle mig om det hele.”
Mogens Nielsen vil derfor opfordre andre forældre i samme situation til ikke at gå i panik, når krisen er størst.
”Det er det værste, du kan gøre! Tag imod hjælp og forsøg at få al den viden, du kan. Vi
har ovenikøbet oplevet, at hjælpen blev koordineret. Jeg skulle ikke tænke på så meget, for synskonsulenten, IBOS og kommunen har klaret det sammen. Det har været en stor lettelse.”
I dag oplever Mogens Nielsen, at det meste er normalt igen.
”Med alt det Karoline har lært på IBOS, føler jeg faktisk, at alt er, som det plejer – bortset fra at hun ikke kan se. Hun kommer stadig selv ned og besøger mig, og bor for sig selv, så selvom der er noget, man ikke kan uden syn, er der også meget, man kan opnå. Jeg er slet ikke nervøs for Karolines fremtid. Overhovedet ikke.”
Om IBOS’ Ungekursus
Ungekurset er for unge mellem 16 og 25 år med et synshandicap, som har brug
for en individuel indsats for at lære at klare sig selv, udvikle sig personligt og
komme tættere på uddannelse og job. Ungekursus kan f.eks. sammensættes af:
• Synskompenserende fag: at færdes på egen hånd, lære IT og at klare sig i
dagligdagen (ADL)
• Uddannelses- og erhvervsafklaring: samtaler, studievejledning og praktik
• Almene skolefag: opkvalificering i f.eks. dansk og matematik, evt. i samarbejde med VUC.
• I egen bolig: træning mod at flytte hjemmefra og blive mere selvstændig.
På IBOS bliver unge en del af et unikt fællesskab med andre unge med synshandicap. Ungekurset varer typisk mellem 6 måneder og 2 år. Det ugentlige timetal fastsættes efter den enkeltes behov og muligheder, typisk mellem 10-23 timer pr. uge.
Vil du vide mere, kan du kontakte Ditte Lise Juul Pedersen, leder af IBOS’ STU og Ungekursus, [email protected] eller tlf. 39 45 25 89
