Alle er enige om, at det er godt for både den fysiske og mentale sundhed at være i naturen. Men alt for mange steder er utilgængelige for mennesker med handicap.
Af Annette Haugaard, redaktør, bragt i Øjensynligt nr. 1 2023
Blødt græs under tæerne, summende bier i ørerne, et varmt solstrejf eller en sommerfugl
på næsen og duften af syrener i næsen. Naturen byder på et hav af sanseoplevelser, der taler til langt mere end synet.
Alligevel svarer seks ud af ti i en stor undersøgelse om friluftsliv for personer med handicap, at de gerne ville være mere friluftsaktive, end de er. En af udfordringerne er, at det ofte er vanskeligt at begå sig i naturen, når man har en funktionsnedsættelse. For mange steder er enten ufremkommelige eller uoverskuelige.
Mere end blot til lyst
Naturoplevelser har så stor positiv effekt på mennesker, at det ikke blot handler om nydelse men også om sundhed. I rapporten ’Naturen er sund for os’ konkluderer Statens Institut for Folkesundhed ligefrem, at ’Brug af natur og grønne områder må betragtes som en sundhedsfremmende faktor.’
På den ene side giver naturoplevelser mulighed for fysisk at bevæge kroppen og få motion, på den anden side tilbyder naturen ro og nærvær til psyken, og for det tredje byder naturen på sociale gevinster i form af samvær med f.eks. venner og familie.
Tv-lægen Peter Qvortrup Geisling argumenterer i sin bog ’Naturen er medicin’ for, at naturen er den bedste forebyggelse og behandling af en lang række sygdomme.
”Natur mindsker risikoen for demens, depression, hjertekarsygdomme, stress og angst.
Patienter opereret for galdesten kommer sig hurtigere, når de kigger ud på marker fremfor
ind i en væg, og fødende har færre smerter og komplikationer, når de kan se og høre natur,” siger han.
Forklaringen er bl.a. at man i naturen bruger en spontan opmærksomhed, som det moderne menneske ellers har svært ved at finde i en hektisk hverdag med arbejde, trafik, mennesker og timer bag skærmen.
”Det kræver enorme mængder af energi at sortere mange input, og man bruger sin rettede
opmærksomhed til at afkode, hvad meningen er. I naturen bruger man derimod den spontane opmærksomhed, der ikke koster energi, fordi man blot skal være til stede uden formål,” siger Peter Qvortrup Geisling.
En række udfordringer
I 2017 undersøgte Friluftsrådet danskernes brug af naturen, og i 2021 gentog Danske Handicaporganisationer samme undersøgelse blandt mennesker med funktionsnedsættelser og deres pårørende. Det viste, at der ikke er lige adgang til naturen.
60 % svarede i DH’s undersøgelse, at de gerne ville være mere friluftsaktive, og hver fjerde angav, at det er en barriere for dem, at de er afhængige af en ledsager for at være i naturen, mens hver femte svarede, at de fysiske rammer i naturen udgør et problem. Det kan f.eks. være svært at klare en bakke eller en trappe i kørestol, at overskue mange mennesker på en sti når man har angst eller ikke ser så godt, at planlægge en rute med ADHD eller nedsat syn, eller at finde rundt i skoven eller på stranden med en blindestok. Dertil kommer, at naturoplevelserne måske ligger så langt væk, at man bliver udtrættet alene af transporten og derfor ikke har energien til at tage afsted.
15 % svarede også i undersøgelsen, at de mangler idéer til, hvad de kan foretage sig i naturen. Næsten lige så mange fortalte, at de er i tvivl om, hvilke friluftsaktiviteter de kan klare med deres handicap. Og 13 % nævnte, at de ikke ved, hvordan de finder oplysninger om friluftssteder, der tager højde for deres behov.
Foto: Marine Gastineau
