Af Thomas Sonne Jensen, formand LFBS, leder bragt i Øjensynligt nr. 1 2023
’Hvad skal vi lave i weekenden?’ eller ’Hvor skal vi hen på ferie næste gang?’ er i mange familier dejlige og ukomplicerede spørgsmål. Drømmene kan flyve højt, og alene tiden og prisen sætter begrænsninger.
Sådan er det ikke, når man er forælder til et barn med nedsat syn. For os er tilgængelighed også afgørende. Vi må altid forholde os til, i hvor høj grad barnet kan finde rundt, være med og begå sig på f.eks. en strand, i en skov, en park, et bjergområde, en Zoo eller på en fodboldbane.
Naturen har nemlig ikke naturlig adgang for alle. Den er uforudsigelig. Træstubbe og rødder man kan falde over. Stier uden tydelig afgrænsning. Vandløb eller mudder man skal forcere. Græs og sand i miles omkreds uden pejlemærker. Dyr der pludselig dukker op. Og lys der skifter uden varsel.
Det er netop det skønne ved naturen, at den byder på spontanitet og overraskelser. Men hvis man som synshandicappet skal bruge meget energi på at håndtere uforudsigeligheden, kan nydelsen gå fløjten. Og et besøg i Zoo eller et akvarium giver knap så god mening uden mulighed for at mærke på noget eller få gode auditive beskrivelser.
Alligevel er oplevelser i den frie natur værd at opsøge. Det kræver bare lidt mere forberedelse og en mental indstilling om, at alt ikke behøver at gå helt som planlagt. Belønningen kommer til gengæld i form af sanseindtryk, nydelse, nærvær, fællesskab og en erfaring med at kunne mestre sit handicap.
I denne udgave af Øjensynligt sætter vi fokus på tilgængelighed i naturen. Du kan læse om udfordringerne, men også hvordan to projekter forsøger at overkomme dem. Eller om hvordan Isabella finder ro sammen med heste.
