Årsagerne til børn og unges synshandicap har ændret sig, siden Synsregistret blev etableret.
Af Line Kessel, ledende overlæge Rigshospitalet og Kamilla Rothe Nissen, overlæge og leder af Synsregistret, overlæge
I forbindelse med den store omlægning af handicapområdet i 1979, hvor statslig styring med store institutioner blev afløst af kommunalt ansvar for at hjælpe i lokalsamfundet, opstod det nuværende Synsregister.
Det er det eneste i verden, der registrerer alle børn og unge under 18 år med en synsnedsættelse i et land. Aktuelt er knap 1900 personer tilmeldt, hvilket svarer til 0,16% af alle danske børn. Synsregistrets mange årsrapporter giver interessant viden om udviklingen gennem tiden.
Ændret synstab ved fødslen
Antallet af børn med et synshandicap i forhold til antal fødte børn har været nogenlunde konstant siden 1979. Derimod er årsagerne til og graden af synshandicap ændret betydeligt.
I 1970’erne og 1980´erne blev mange børn blinde p.g.a. nethindesygdom relateret til tidlig fødsel. Det hed tidligere kuvøseblindhed og kaldes nu præmaturitets retinopati, ROP. I løbet af 1980´erne betød nye behandlingsmuligheder, at der stort set ikke længere er børn i Danmark, som bliver blinde af ROP.
Der er dog stadig en stor forekomst af synshandicap blandt for tidligt fødte. Men de er i højere grad svagtseende end blinde, og årsagen er primært forandringer i hjernen p.g.a den tidlige fødsel. Generelt har den hyppigste årsag til synshandicap i alle årene været hjernebetinget synsnedsættelse.
Mange med flere handicap
60% i Synsregistret har andre handicaps end synet, f.eks. nedsat hørelse eller forsinket psyko-motorisk udvikling.
Det at have flere funktionsnedsættelser, gør udfordringerne større for børnene, familierne og det omgivende system. Men generelt er der i dag færre børn, som er socialt blinde (synsstyrke <6/60) eller praktisk blinde (synsstyrke <1/60). Det er glædeligt, fordi det betyder, at flere kan få en selvstændig tilværelse.