Indlæser Begivenheder

« Alle Begivenheder

  • Denne begivenhed er allerede afholdt.

Børne og Familieaktivitetskursus – Motion, leg og læring for hele familien

16. maj til 20. maj

Dansk Blindesamfund har, i samarbejde med Landsforeningen af Forældre til Blinde og Svagsynede, udviklet et kursustilbud målrettet familier, hvor et eller flere børn har et synshandicap. Seende søskende er også meget velkomne, for tanken bag kurset er netop, at hele familien deltager og sammen tilbringer nogle indholds- og lærerige dage med socialt samvær, undervisning, rehabilitering og selvfølgelig en masse hygge.

(Tidligere Familien i Focus)

Dansk Blindesamfund og Landsforeningen af Forældre til Blinde og Svagsynede inviterer jer til et spændende kursus, der er skræddersyet til børnefamilier, hvor et eller flere børn har et synshandicap. Vi vil også gerne byde seende søskende velkommen til at deltage.

Vores program er fyldt med sjove aktiviteter og samtaler, der styrker båndene i familiens fællesskab og skaber unikke lærerige øjeblikke. Som forælder vil I også få information om jeres rettigheder samt oplysninger om relevante ordninger, som jeres familie kan drage fordel af.

Samtidig er en vigtig del af kurset muligheden for at møde andre familier, der står i samme situation, som man selv gør.

På dette kursus er bl.a. svømmehal, spejder, Goalball, atletik, snobrød og hygge i bålhytten, filmaften og disko på programmet.

I vil også lære teknikker til at klare dagligdagens opgaver og udfordre hinanden i spændende og tilgængelige spil.

Vi har erfarne og fagligt kompetente undervisere og oplægsholdere, som selv er vokset op med et synshandicap.

Praktisk information:
Kurset finder sted i pinsen på Fuglsangcentret med start den 16. maj kl. 16.00 til mandag den 20. maj, hvor kurset afsluttes efter morgenmad, men der er mulighed for at bruge centerets faciliteter dagen ud.

Kurset henvender sig til familier med synshandicappede børn i alle aldre op til 15 år.

Der er et kursusgebyr på 400,00 kr. pr. forælder, børn til og med 15 år er gratis, og rejseudgifterne er for egen regning.

Dansk Blindesamfund dækker kursusindhold, ophold og forplejning på Fuglsangcentret.

Der er et begrænset antal pladser, ca. 15 familier vil få mulighed for at deltage. Familier, der ikke tidligere har deltaget på kurset, vil have fortrinsret, og der trækkes lod om de øvrige pladser, hvis vi får flere tilmeldinger, end der er plads til.

Tilmelding kan ske til kursusafdelingen på Fuglsangcentret, Karina Kyhl på tlf. 76 20 22 03 eller mail [email protected]. Seneste tilmelding til kurset er den 12. april 2024.

Vi glæder os til at se jer!

Detaljer

Start:
16. maj
Slut:
20. maj
Begivenhed Kategori:

Sted

Fuglsangcentret
Søndermarksvej 150
Fredericia, 7000 Denmark
+ Google Maps

Arrangør

Dansk Blindesamfund
Telefon
76 20 22 03
E-mail
kursusafdelingen@blind.dk
Se Arrangør hjemmeside