LFBS har gentaget sin trivselsundersøgelse fra 2021, og resultatet er desværre nedslående. Mange af de tidligere bekymrende konklusioner er stadig højaktuelle, og flere forældre oplever, at situationen endda er blevet værre.
Ikke meget har ændret sig i løbet af de præcis to år, der er gået, siden LFBS første gang
undersøgte, hvordan forældre oplever trivslen blandt deres børn og unge med synshandicap.
Det er den nedslående konklusion i de foreløbige analyser af LFBS’ trivselsundersøgelse
blandt forældre til børn og unge med synshandicap. Den tegner et billede af, at der stadig er grund til bekymring.
Fortsat udfordrende samarbejde
I den første undersøgelse var en af de centrale konklusioner, at forældre oplevede, at samarbejdet med kommunen lod meget tilbage at ønske.
I 2021 svarede 56%, at samarbejdet var ’dårligt’ eller ’svingende’, og tallet er i dag vokset til 70%. Det eneste lidt positive er, at en større andel svarer i kategorien ’svingende’. Også koordineringen mellem lokale og nationale tiltag opleves nu i højere grad som ’dårligt’ til ’svingende’ og især andelen, hvor koordineringen opleves som ’dårlig’, er mere end fordoblet siden 2021.
Meget tyder derfor på, at de mange analyser og konklusioner, der kom ud af den omfattende 1762 sider lange rapport på baggrund af evalueringen af det specialiserede sociale område i foråret 2022, endnu ikke kan mærkes.
Manglende psykosocial bistand
LFBS’ nye trivselsundersøgelse afslører fortsat grund til bekymring for de tilbud, der skal understøtte børn og unges sociale netværk og behov for psykosocial bistand. Det indgår ellers som en anbefaling fra Social- og Boligstyrelsen i Forløbsbeskrivelsen vedr. ’Rehabilitering og undervisning af børn og unge med alvorlig synsnedsættelse 0-18 år’.
Den blev senest revideret i 2020 og lægger op til, at der skal inddrages psykologisk bistand med særlig kendskab til børn og unge med alvorlig synsnedsættelse. Mere end 70% af forældrene i LFBS’ nye trivselsundersøgelse oplever imidlertid, at sådanne tilbud om f.eks. samtalegrupper er ’dårligt’ til ’svingende’. 45% svarer, at de oplever tilbuddet som ’dårligt’, og kun 10% kalder det ’godt’.
På spørgsmålet om forældres oplevelse af at blive oplyst om og tilbudt støtte og sociale fællesskaber blandt ligestillede og rollemodeller – der også er en anbefaling i forløbsbeskrivelsen – svarer 69%, at tilbuddet er ’dårligt’. Det indikerer desværre, at mange familier ikke føler sig oplyst om muligheden for at søge netværk gennem f.eks. DBS, DBSU eller LFBS. Det negative svar ’dårligt’ er dermed langt højere end i 2021-undersøgelsen.
Svingende faglig støtte og udvikling
Når det kommer til læringsmiljøer for børn og unge med synshandicap, viser resultatet af den nye LFBS-undersøgelse fortsat en blanding af tilfredshed og bekymring.
Knap halvdelen af forældrene oplever overordnet, at undervisnings- og pasningstilbud er ’godt’. Men det ser ud som om, at den faglige læring i tilbuddet er blevet mere fragmenteret. I 2021 mente hver tredje forælder nemlig, at den faglige læring var ’svingende’, og det tal er nu faldet til hver femte, mens de resterende nu oplever læringen som ’dårlig’.
Et lignede billede tegner sig mht. oplevelsen af tidlig introduktion til hjælpemidler, fokus på
mestring af egen situation samt vigtige kompetencer som mobility og ADL. Særligt for de to sidstnævnte områder står det i dag værre til, eftersom kun 10% af forældrene i 2021 kaldte tilbuddene for ’dårlige’, mens de i 2023 opleves som ’dårlige’ af hhv. 32% og 43%.
Meget tyder derfor på, at den rehabiliterende indsats i markant mindre omfang indebærer
undervisning i mobility og ADL, der ellers er afgørende for at blive mere selvhjulpen og selvstændig i det daglige. Paradoksalt nok viser den nye undersøgelse samtidig, at handicapunderstøttende tilbud som f.eks. transport også er forværret, så det nu opleves som ’dårligt’ af 39% mod 18% i 2021.
Manglende langsigtede planer
Trods anbefalingerne fra Social- og Boligstyrelsen om at sikre en overordnet plan for det
enkelte barn/ung, viser vores genbesøg af spørgsmålet, at 45% af forældrene stadig har en
dårlig oplevelse af den langsigtede handleplan, der skal sikre positiv udvikling. Procentsatsen ligger på niveau med besvarelserne fra 2021.
Når dette bliver lagt sammen med besvarelserne om mangelfuld psykosocial bestand,
begrænsede tilbud om netværk med ligestillede, og beskedent fokus på mestring og tidlig
introduktion til hjælpemidler, mobilty og ADL, ser det ud som om, at dagtilbud i stigende grad møder børn og unge med synshandicap på samme måde som andre børn. Med andre ord bliver vores børn ikke tilstrækkeligt hjulpet til at kunne indgå i fællesskaber og faglig læring på samme vilkår som andre, og inklusionen dermed er tydeligt forværret.
Absolut fortsat behov for forbedringer
Resultaterne fra den seneste trivselsundersøgelse indikerer altså, at der på trods af de seneste års omfattende opmærksomhed, fortsat opleves betydelige udfordringer på det specialiserede sociale område for børn og unge med synshandicap. Faktisk er der tydelige tegn på, at flere af de problemer, LFBS identificerede i 2021, kun er blevet forværret her to år senere.
Det er tydeligt, at der er behov for målrettet og konkret handling mod at forbedre den overordnede organisering, det tværfaglige samarbejde nationalt, regionalt og lokalt og brugen af målrettede langsigtede udviklingsplaner. Lokalt bør kommuner og dagtilbud prioritere den kompenserende indsats med læringsstøtte, hjælpemiddelformidling, psykosocial bistand og en bevidst henvisning til sociale netværk.
Det har længe været et ønskescenarie i LFBS, og vi vil fortsætte med at arbejde mod det også i fremtiden.
