At være en del af et fællesskab er vigtigt for alle, uanset hvilken livssituation man befinder sig i. For fællesskaber giver et tilhørsforhold, hvor man kan dele glæder, bekymringer, erfaringer og overvejelser med andre.
Det er virkelig vigtigt, når ens barn fødes med nedsat syn eller udvikler det senere. Så står man pludselig med uventede og ukendte udfordringer, der kan være meget overvældende. Følelserne buldrer. Tankerne og tvivlen følger trop. For hvordan skal det gå i fremtiden med
skole, arbejde, venner og parforhold? Oveni er de utallige praktiske gøremål og spørgsmål om sygehusbesøg, kontroller, hjælpemidler og anden tilpasning i hverdagen.
I min familie fandt vi efter nogle år et fællesskab her i LFBS, hvor vi midt i kaos mødte andre i nøjagtig samme situation, og det blev et uvurderligt holdepunkt. Vi fandt en kilde til støtte og forståelse, der er svær at få andre steder, fordi de færreste i ens daglige omgivelser kan sætte sig ind i, hvordan det er at leve med synstab i familien.
Vores søn fik en kærkommen oplevelse af ikke at være den eneste, der er synsmæssigt udfordret, og nogle at spejle sig i. Hans søskende mødte andre, som forstår, at som bror eller søster til en med særlige behov, er det almindeligt at føle sig overset, bekymret eller ansvarlig. Og for os forældre åbnede fællesskabet i LFBS for nye perspektiver og en bedre forståelse af vores søns og families situation og muligheder.
I denne udgave af Øjensynligt sætter vi fokus på betydningen af netværk og fællesskaber om synshandicap, og hvordan det kan tænde et lys i mørket
