Da vores redaktør stopper efter at have redigeret bladet i næsten 5 år, søger foreningen en ny redaktør til bladet. Øjensynligt udkommer 3 gange om året i A4-format med 24-28 sider og trykkes på Synscenter Refsnæs.
Redaktørens opgaver er følgende:
- Finde relevant stof og skribenter til at skrive dette.
- Lave en produktionsplan for hvert enkelt nummer af bladet.
- Sørge for at få tekster og fotos ind til tiden og få dem sendt videre til trykkeren.
- I et vist omfang skriver redaktøren også nogle af teksterne.
Bestyrelsen har et ønske om, at foreningens blad arbejder videre med at bringe unikke tekster. Redaktøren opfordres til at deltage i foreningens arrangementer, hvor vedkommende deltager gratis. Desuden håber vi på fremover, at redaktøren også vil lave opsøgende arbejde for at få nogle gode ”portrætter” og interviews til bladet.
Redaktøren samarbejder med foreningens formand samt en kontaktperson fra bestyrelsen. Bestyrelsen indkalder redaktøren til at deltage i bestyrelsesmøde, såfremt det er relevant. Arbejdet honoreres med et antal dagshonorarer på 1600 kr. Pt. 20-25 dage årligt afhængigt af, hvor meget opsøgende arbejde, redaktøren foretager. Til et nummer af bladet beregnes pt. 5-6 dagshonorarer. Ligeledes dækkes kørsel og andre dokumenterede omkostninger.
Interesserede er velkomne til, ganske anonymt, at kontakte den nuværende redaktør; Poul Erik Jespersen på tlf. 50 48 11 21 eller på mail: [email protected]. Der vil også for den nye redaktør være en indkøringsperiode i starten af 2018.
Ansøgning stiles til foreningens formand; Claus Sørensen på [email protected] senest d. 22. december 2017. Har du spørgsmål ang. ansættelsen, kan formanden træffes på tlf. 50818048