Invitation til mini-efterårsferie 2024
I dag er det mini-fød-sels-dag! Hurra Hurra Hurra.
DBSU gentager succesen med miniefterårsferie igen i år. OG temaet er …. Fødselsdag!
I år går vi all in på fødselsdag. Vi skal blandt andet bygge vores egne fødselsdagslagkager, lære om, hvordan man kan bruge AI i hverdagen som blind eller svagsynet, og selvfølgelig bliver der også tid til den årlige tivolitur i København! Der vil også være god tid til at synge fødselsdagssange, game, spille uno, høre musik og være sammen med gamle og nye venner.
Hvor og hvornår?
Arrangementet foregår som sædvanligt i uge 42 (skolernes efterårsferien) fra lørdag d. 12. oktober til tirsdag d. 15. på Synscenter Refsnæs. Adressen er Kystvejen 112, 4400 Kalundborg.
Praktisk information
For at deltage på mini-efterårsferie skal du være mellem 10 og 17 år og medlem af DBSU.
OBS: Vi har valgt at sætte en begrænsning på deltagerantallet i år, så skynd dig at meld dit barn til, da det er først til mølle. Der vil desuden blive oprettet en venteliste.
Tilmelding
Læs mere om mini-efterårsferie og tilmeld dig på DBSUs webside>>