Blindes Støttefond uddeler hvert år 400.000 kr. til projekter, der kan forbedre blinde og svagsynede personers muligheder for uddannelse og beskæftigelse. Måske er dit projekt i målgruppen – læs opslaget fra Blindes Støttefond her.
“Mit navn er Poul Lüneborg, tidligere landsformand i Dansk Blindesamfund. Jeg vil gerne som medlem af bestyrelsen for Blindes Støttefond informere medlemmer af LFBS om fondens opslag om legatstøtte med ansøgningsfrist 1. oktober 2021.
Støtte fra Blindes Støttefond sigter først og fremmest på at støtte uddannelse og erhverv. Det betyder at de ældste af forældregruppens unge kan være omfattet af fondens målgruppe til for eksempel efterskoleophold o. lign. Fonden støtter ikke ferieformål, anskaffelse af dagligdagens hjælpemidler o. lign. Bestyrelse i Blindes Støttefond har opfordret mig til at kontakte relevante målgrupper for at forstærke informationsindsatsen forud for kommende uddelinger.
Læs derfor det udsendte opslag som bringes i Dansk Blindesamfunds medlemsblad nr. 12, der udkommer den 21. september 2021. Opslaget udsendes også til de mailinglister som Dansk Blindesamfunds ungdom og interessegruppen for erhverv og uddannelse har oprettet.
Du kan desuden læse opslaget her>>
Man kan læse mere på fonden www. blindesstoettefond.dk