DH Køge samler forældre til børn med forskellige diagnoser for at åbne lokalpolitikernes ører for alvorlige inklusionsproblemer på skoleområdet og manglende støtte til familierne.
Det er i sig selv svært og sårbart at være forælder til en søn eller datter med en funktionsnedsættelse, som måske ovenikøbet mistrives i skolen. Og hvis man klager over manglende eller utilstrækkelig hjælp kan man ydermere frygte at forværre samarbejdet med kommunen og skolen.
Det var udgangspunktet for, at lokalafdelingen af DH (Danske Handicaporganisationer) i
Køge i 2024 valgte at samle beretninger fra forældre til børn og unge med forskellige diagnoser for i fællesskab at præsentere dem for kommunens politikere.
”Det er et kæmpe problem, at vi oplever, at forældre nærmest er bange for at kritisere forvaltningen. Ved at gå sammen om kritikken, håber jeg, at vi står stærkere og kan blive hørt,” siger Nils Bo Hermansen, som er lokal DH-formand og medlem af Handicaprådet i Køge Kommune.
En mail blev til stor kritik
’Børn svigtes i skolen’ stod der i emnefeltet på en mail, Nils Bo Hermansen modtog for et år
siden. Han kendte ikke afsenderne, men blev rystet, da han læste deres ord og siden talte
med dem.
”For at sige det lige ud står de i lort til halsen! Både i forhold til skoleledelse, forvaltningen og PPR. Nogle får tilbudt hjælp, der ikke er god nok eller mangler faglighed. Andre får tilbudt hjælp, der slet ikke matcher behovet, får simpelthen ikke at vide hvilken hjælp de kan få, selvom kommunen har oplysningspligt, eller får bare ikke den støtte, de lovmæssigt har krav på – hverken i skole, daginstitution eller i familien,” siger han.
Nils Bo Hermansen nævner som eksempler elever, der ikke må gå til folkeskolens afgangseksamen, og på synsområdet elever hvis synskonsulent er uddannet talepædagog og derfor mangler specialviden.
Mailen affødte en undersøgelse af, om flere oplevede det samme, og via lukkede Facebook-grupper og telefonopringninger til forældre til børn med forskellige funktionsnedsættelser i
både folkeskolen og på specialskoler piblede det frem. DH i Køge valgte derfor at samle
forældrene, som besluttede i fællesskab at formidle deres erfaringer videre til politikerne.
Film skabte granatchok
En film på 20 minutter om gruopvækkende erfaringer blev resultatet. Den blev sidste sommer præsenteret for lokalpolitikere på tværs af partier i Køge Kommune til et dialogmøde, hvor flere af forældrene også mødte op.
”To ud af tre var anonyme i filmen, fordi de ikke turde stå frem, men enkelte var modige og
lagde både navn og ansigt til kritikken. Det var ærlige, rørende og skrækkelige fortællinger.
Politikerne gav udtryk for, at de fik et granatchok og var dybt chokerede,” siger Nils Bo
Hermansen.
Han har siden hørt fra politikerne, at de internt taler mere om børn, unge og skoleområdet end nogensinde før. Alligevel er der foreløbig sket meget lidt.
”I DH-Køge har vi ikke oplevet ret meget egentlig handling endnu. Der er netop ansat en
uvildig borgerrådgiver, og vi har nu bedt politikerne lave en plan for, hvad de vil gøre de ved den kritik, filmen og forældrene fremsætter.”
Opfordring til at gå sammen
Nils Bo Hermansen oplever, at det er en gevinst at forene forældre med sammenlignelige udfordringer.
”Jeg tror, at de involverede forældre har opdaget, at andre er i samme båd som dem,
hvilket mange ikke var klar over. Det er nemmere at fremkomme med kritik, når man
ikke står alene, og det kan forhåbentlig fjerne noget af bekymringen for, om det får
konsekvenser for ens barn eller ung,” siger han.
Som DH-lokalformand i Køge er Nils Bo Hermansen meget opmærksom på at være
konstruktiv i kritikken.
”Ellers hører politikerne ikke efter! Vi skal hverken råbe, skrige eller bare være sure, og
det kan være nemmere at tøjle sin frustration, når kritikken ikke handler om enkeltsager, man kun selv er involveret i. Jeg vil opfordre andre til også samle sig i forældregrupper for at vise omfanget af kritikken.”
DH Køge har indkaldt lokalpolitikerne til et nyt møde om sagen i februar 2025.
