Det var et tilfælde, at 24årige Ida Raunkiær blev aktiv i DBSU og nu også er nyvalgt forperson. Begge gange har andre skubbet hende ind i fællesskabet, hvor unge med synshandicap kan spejle sig i hinanden.
DBSU var egentlig ikke rigtig noget, Ida Raunkiær kendte til, da hun for to år siden ved en
tilfældighed blev ny kasserer i foreningen. Og tilsvarende havde hun heller ikke forudset, at
hun i foråret 2024 står som nyvalgt forperson.
For begge gange har andre skubbet til den 24årige kvinde, og for Ida Raunkiær er det en vigtig pointe, der former hendes ambitioner for DBSU. Hun vil arbejde for at skabe fællesskaber for ligesindede.
”Jeg kom selv ret sent ind i foreningen og har været meget i tvivl om, hvorvidt det overhovedet var noget for mig. Jeg har nok i årevis benægtet nogle af de udfordringer, mit synshandicap giver mig, indtil jeg mødte et fællesskab, jeg kan spejle mig i. Den mulighed vil jeg gerne give andre.”
Kasserer ved et tilfælde
På papiret var der ikke noget, der spændte ben for Ida Raunkiær i begyndelsen af 2022, da hun stiftede bekendtskab med DBSU.
Hun er født med nethindesygdommen Lebers, der gør hende blind og i stand til kun at skelne mellem lys og mørke, og efter gymnasietiden i Roskilde tog hun både ud at rejse, arbejdede med fundraising og kundeservice og var på Vallekilde Højskole.
Ida Raunkiær landede derefter et job som testrekvirent i Styrelsen for Patientsikkerhed og var i begyndelsen af 2022 havnet i det, hun selv kalder ’et hamsterhjul’, så hun havde ikke tid til andet. Men en barndomsveninde ville det anderledes. Hun trak Ida Raunkiær med til generalforsamling i DBSU Region Øst.
”Jeg havde virkelig svært ved at forstå, hvad der foregik til mødet, men jeg kendte den daværende kasserer gennem nogle fælles venner, og han spurgte, om det var noget for mig at overtage posten, fordi han stillede op som formand. Jeg er rimelig håbløs til matematik, så det troede jeg ikke, men han sagde, at det kunne jeg sagtens og lovede at hjælpe. Så jeg sagde okay og tænkte nok naivt, at andre helt sikkert ville være interesserede i at blive kasserer! Det var der så bare ikke, og sådan kom jeg ind i DBSU.”
Begejstring for administration
Ida Raunkiær erfarede hurtigt, at hendes manglende evner til at løse andengradsligninger intet havde at gøre med at forstå regnskaber og budgetter, og hun fik smag for foreningsarbejdet. Efter et års engagement i Region Øst lod hun sig derfor også vælge ind i hovedbestyrelsen.
”Jeg opdagede, at jeg godt kan lide alt det administrative arbejde bag vores arrangementer lige fra at planlægge og lægge budgetter til at søge fonde og tale med alle mulige forskellige mennesker.”
Alligevel overvejede Ida Raunkiær aldrig selv at gå skridtet videre og drømme om at stille sig i spidsen for DBSU. Den idé kom også udefra.
”Hvis du havde spurgt mig for et år siden, om jeg kunne finde på at blive forperson, havde jeg grinet og sagt, at det aldrig nogensinde ville ske! Men for et års tid siden, hjalp jeg formanden for Øst med nogle opgaver, og i år foreslog den tidligere DBSU-formand så, at jeg tog over efter ham. Det var i første omgang en konstituering i en kort periode, og det så jeg som en god mulighed for at teste det af. Resten af bestyrelsen bakkede op, og jeg blev utrolig glad for rollen, hvilket kom meget bag på mig.”
Vigtig spejling i fællesskaber
Den røde tråd i al Ida Raunkiærs arbejde i DBSU har altid været at skabe sociale fællesskaber for unge med synhandicap.
”Både jeg selv og andre medlemmer finder genkendelse i at have både succeser og udfordringer til fælles. For mig har DBSU altid handlet om fællesskab, og jeg ville ikke være foruden mine oplevelser med at kunne spejle mig i andre.”
Ida Raunkiær er derfor tydelig omkring sit fokus som nyvalgt forperson.
”Jeg vil fokusere på at skabe trivsel og udvikling for både DBSUs nuværende medlemmer
og alle dem, der ligesom jeg selv engang, endnu ikke har fundet et fællesskab med ligesindede. Sammen kan vi finde og genfinde ressourcer og udnytte dem, så vi får de bedste forudsætninger for et godt og selvstændigt liv.”
Samarbejde er nødvendigt
Udover at være forperson for DBSU studerer Ida Raunkiær til socialrådgiver, og i sin fritid løber hun og bruger tid med vennerne.
”Jeg bor i København i dag og har mange af mine venner tæt på, hvilket jeg elsker og bruger meget tid på. Nogle gange kan jeg godt have en følelse af ikke helt at have timer nok i døgnet, men det er nok i virkeligheden sådan, jeg helst vil have det!”
Ida Raunkiær er dog meget opmærksom på, at hverken hun eller andre i DBSU alene kan løfte alle deres ambitioner.
“Som forening har vi vores begrænsninger, og derfor vil jeg arbejde for at styrke sammenhængskraften ikke kun internt men også med andre organisationer som f.eks. LFBS. Så kan vi sammen skabe de bedste forudsætninger for vores medlemmer.”
