Følelsesmæssig støtte, erfaringsudveksling og praktisk hjælp er blandt gevinsterne ved at mødes med andre i samme situation som sig selv.
Hvad gør andre for at få hverdagen til at hænge sammen, når synet spænder ben for alt fra venskaber og lektier til transport og trivsel? Hvordan finder man rundt i lovgivningen og skaffer den nødvendige hjælp? Hvordan tackler andre deres bekymringer?
Det er noget af det, man kan få svar på ved at møde andre, som også har funktionsnedsættelser tæt inde på livet. I formelle eller uformelle netværk kan man dele tips, tricks, viden og erfaringer og hjælpe hinanden praktisk. Man kan spejle sig følelsesmæssigt i nogen, som forstår, hvordan man har det, fordi de genkender det fra sig selv. Og ligesindede kan tænde håb ved at vise, at livet kan leves godt med alvorlige udfordringer.
Vej til sjælden genkendelse
Det kan være ensomt at have vilkår, som få kender til. I Danmark har kun en ud af tusind
børn og unge et varigt synshandicap, og hvert år føjes blot 150 – 200 under 18 år til Synsregistrets statistik. Det betyder, at man som barn, ung og forældre på synsområdet sjældent i sin dagligdag møder nogen, der har det ligesom en selv.
Psykiatrien har i årevis arbejdet med såkaldte peers. Det er mennesker, som selv er psykisk sårbare og har erfaringer med at håndtere krise og både at miste og genfinde håbet, og som på den baggrund støtter andre i samme situation.
Deres erfaringer behøver ikke være nøjagtig ens for at støtten er meningsfuld, men forskellige udfordringer vækker ofte nogenlunde de samme følelser.
Peer-støtte – og mødet med ligesindede generelt – befinder sig på den måde et sted imellem det, man på den ene side kan få hos venner og i omgangskredsen og på den anden side det, som professionelle kan hjælpe med qua deres faglighed dog uden at have egne selvoplevede erfaringer.
Efterlader tro på egne muligheder
Ifølge den danske forening Peer-partnerskabet er den grundlæggende gevinst ved peer-støtte, at det kan styrke troen på, at man kan komme til at håndtere sin tilværelse og skabe meningsfulde forandringer. Det kalder man med et fagudtryk at opnå høj ’self-efficacy’.
Peer-partnerskabet fremhæver især fire årsager til, at peer-støtte kan have den effekt:
● At dele erfaringer og finde genkendelse skaber håb og gør, at man opdager, hvor
meget man har til fælles med andre.
● At kunne vende bekymringer og dele sejre med andre på en ligeværdig måde gør, at
man tør tro på, at ens liv faktisk kan lade sig gøre – også selvom det bliver på en anden
måde, end man engang troede.
● At møde andre, som forstår, hvad man taler om og har oplevet noget tilsvarende gør, at
man bedre selv kan opdage, hvad man gør, og hvem man er.
● At høre og se andre leve deres liv på en meningsfuld måde giver rollemodeller, man kan blive inspireret af.
