Kenneth Banner og Ida Lildballe mødtes i organisationen SUMH og opdagede, at deres forskellige udfordringer supplerer hinanden, når de er rollemodeller, som baner vej for forståelse og inklusion.
Han kan ikke se og suger derfor andre sanseindtryk til sig. Hun har autisme og bliver let
overvældet af sansestimuli.
Men som frivillige i Sammenslutningen af Unge Med Handicap (SUMH) har Kenneth Banner og Ida Lildballe opdaget, at deres respektive styrker og udfordringer supplerer hinanden på fineste vis. Både personligt og i en fælles kamp for et mere inkluderende samfund.
”Alle vil jo gerne være ligesom ’de andre’, men uanset handicap oplever vi problemer og
udfordringer i hverdagen. Det er lærerigt at finde ud af, at ved at gå sammen bliver vi
stærkere og kan udvide vores muligheder og gennemslagskraft,” siger Kenneth Banner.
Gensidigt berigende følgeskab
Han og Ida Lildballe mødtes første gang i slutningen af 2022 i SUMH, der er en organisation
for unge på tværs af funktionsnedsættelser. På en arbejdsweekend skulle de sammen med
andre udvikle nyt indhold til seksualundervisning på specialområdet, og det blev starten på
et helt konkret følgeskab, der beriger dem begge.
”Når vi er på opgave sammen som frivillige i SUMH er Kenneth god til at gøre mig rolig og
tage tingene chill, når jeg bliver nervøs,” siger Ida Lildballe, og Kenneth Banner supplerer:
”Du er mine øjne, så jeg kan undvære blindestokken, nøjes med at bruge ørene og slappe mere af, fordi jeg bliver ledsaget. Når vi kommer gående sammen, passer andre mere på os, og det er megameget værd. Jeg er god til at få overblik over et sted, mens Ida er helt suveræn til detaljerne, så vi spiller hinandengode.”
Fælles udfordringer og behov
Muskelsvind, CP, sklerose, gigt, hjerneskade, udviklingshæmning, høretab, nedsat syn og
autisme er nogle af de funktionsnedsættelser, der er repræsenteret blandt SUMHs ca. 5000
medlemmer under 36 år. Organisationen arbejder for et mere inkluderende samfund, og det er en ambition, som Ida Lildballe og Kenneth Banner deler.
Han opdagede for alvor behovet for at arbejde i fællesskab på tværs af diagnoser, da han som frivillig på Roskilde Festival mødte en fra SUMH med muskelsvind, for hvem touchbaserede dankortterminaler også var umulige at betjene.
”Vi faldt i snak, og jeg fandt ud af, at det hjælper at være flere, der råber op om behovet
for tilgængelighed. Jeg har den holdning, at når jeg bliver gammel, vil jeg ikke være sur og
bitter, men have forsøgt at ændret tingene,” siger Kenneth Banner, som i dag både er
landskasserer i DBSUs Hovedbestyrelse og bestyrelsesmedlem i SUMH.
Spejle sig i fordomme og håb
For Ida Lildballe handler engagementet i SUMH også om at møde ligesindede.
”Da jeg fik min autisme-diagnose, havde jeg ikke mødt så mange andre med handicap, for
det er der ikke i min by. Jeg meldte mig ind i Autisme Ungdom og SUMH og fandt ud af, at
det er utrolig spændende at lære, hvad der er svært for andre og få en bred forståelse af, at vi alle møder fordomme, men også at vi kan gøre noget for at nedbryde dem. Jeg kan spejle mig i nogen, som ved, hvordan det er at føle sig anderledes og forkert, og som kan fortælle, hvordan diagnosen har påvirket dem,” siger hun.
Det efterlader håb hos Ida Lildballe.
”Jeg kan konkret konstatere, at selvom man har et handicap, kan man godt få en lang uddannelse og gøre, lige hvad man har lyst til. Det er et vigtigt netværk og erfaring.”
Ida Lildballe og Kenneth Banner tager derfor også begge ud og holder oplæg på vegne af
SUMH om at leve med en diagnose.
”Vi fortæller både om det, der er svært, og om det man er god til med handicap og diagnoser, så andre kan få øjnene op for det,” siger de begge.
Svært for dig og for mig
Mødet med Kenneth Banner i SUMH har desuden betydet, at Ida Lildballe har været frivillig
til forskellige arrangementer på synsområdet.
”Det er super fedt at bruge, det der er svært for mig selv og give videre til andre, så de opdager, at de ikke er alene. Jeg havde f.eks. i mini-efterårsferien på Synscenter Refsnæs en samtale med en pige, som kæmpede med, om det hun gør egentlig er pinligt. Det kender jeg godt, for jeg kan komme til at overtænke og blive i tvivl om, hvad der er realiteter, og hvad der bare foregår i mit hoved, men jeg er lidt ældre og mere erfaren, så jeg kan også vise, at man kan komme videre og klare sig.”
Kenneth Banner kender også til gevinsten ved at lytte til erfaringer fra andre med en
diagnose. Det oplevede han kort efter, at han selv fik tilkendt førtidspension.
”Jeg mødte en tidligere jægersoldat, der havde mistet et øje i en ulykke. Vi svømmede og
dyrkede fitness sammen, og han sagde bare ’Kom, vi skal afsted!’ uden at sætte spørgsmålstegn ved det. Jeg tror ikke, at jeg var kommet mentalt ovenpå uden ham. Så jeg er slet ikke i tvivl om, at det udvikler vores yngste medlemmer i DBSU at møde en som Ida. Med sin sårbarhed viser hun, og at vi kan rumme hinanden og har meget til fælles, og det er super vigtigt.”
Vil du være frivillig i SUMH, så læs mere på https://sumh.dk/vaer-med/frivilligopgaver
