Ny teknologi gør hverdagen i hjem og køkken tilgængelig for alle uanset syn, fordi de kan bruge samme produkter med indbygget tale og højkontrastskærme.
Af Unwired Things
Med en enkelt fjernbetjening kan alle i familier med nedsat syn nu bruge de samme apparater på en tilgængelig måde.
Den danske virksomhed, Unwired Things har produceret den talende teknologi IKONN
Controller med indbygget lydfunktion, som kan tilkobles apparater, så angivelser på f.eks. vægte, termometre og målebånd bliver fortalt til øret. Derudover er der indbyggede store, højkontrastskærme på de dertilhørende apparater, så også svagtseende kan bruge dem.
Tilpasninger fjerner stigma
”Bortset fra selve IKONN Controller er vores produkter ikke hjælpemidler i traditionel forstand. De er almindelige og har så samtidig egenskaber, der gør dem tilgængelige. På den måde kan en blind og personens familie bruge de samme dagligdagsprodukter i hjemmet. Så fremover er det muligt at inddrage både ægtefæller, børn og teenagere med alvorlige synsproblemer i køkkenarbejdet,” siger Craig Scott, som er stifter af Unwired Things.
Tanken med teknologien og produkterne er, at blinde og svagtseende børn får mulighed for at deltage på lige fod i f.eks. familiens madlavning eller hobbyer. Udover gengivelse af målinger og tid indeholder IKONN Controlleren detaljerede audioguides, der viser, hvordan hvert produkt bruges, for at øge selvstændigheden for den enkelte bruger.
”Vi har lavet ændringer og tilpasninger, der gør det nemmere for en blind person at bruge og ved at tage udgangspunkt i standardprodukter fjerner det de stigma, der ellers kan forbindes med mange hjælpemidler,” siger Craig Scott.
Med IKONN Controller-produktet følger en app, der giver mulighed for at opdatere softwaren i produkterne både nu og i fremtiden, ændre indstillinger samt skifte sprog og vælge mellem herre- og damestemmer.
De første produkter i IKONN-serien kan købes hos Lys og Lup og Butik Kik. I de
kommende måneder kommer flere produkter til f.eks. en farvesensor, kropstermometer og
flere måleværktøjer.