Hjerneskader kan medføre synstab, hvilket ikke kan helbredes men afhjælpes med rehabilitering.
Af Nienke Boonstra, børnelæge og specialist i CVI på synsrehabiliteringscenteret Royal Dutch Visio i Nijmegen i Holland samt forsker på Radboud Universitet i Nijmegen
Det er i virkeligheden ikke øjnene, der ser. De giver informationer til hjernen, som derefter
danner et billede, men nogle gange laver hjernen ikke det rigtige billede eller er længere tid om at behandle informationen. Resultatet er, at barnet ser mindre eller et andet billede end det optimale, og det skyldes en unormal hjernefunktion og ikke et øjenproblem.
Dette problem kaldes CVI, hjernebetinget (cerebral) synsnedsættelse, som er resultatet af
en hjerneskade eller uregelmæssighed i hjernen.
Skyldes fødselskomplikationer
Hvis dit barn har nedsat syn som følge af CVI, kan det diagnosticeres af en øjenlæge. Det er tilrådeligt at få en vurdering, hvis du ved, at hjerneskade er opstået som følge af komplikationer før, under eller efter fødslen, eller hvis der tidligere er foretaget en MR-scanning af specifikke årsager som f.eks. hjerneskade eller infektion. Synsbanerne går fra øjnene og ind til den del af hjernen, der bearbejder synsindtryk.
Synsbanerne krydser bag øjnene, hvorefter de breder sig ud og går helt om til den bageste del af hjernen (synscortex). Synsbanerne kan blive beskadiget f.eks.ved for tidlig fødsel eller iltmangel.
Synstab som følge af hjerneskader kan ikke helbredes eller fjernes, men børn og deres
omgivelser kan lære at håndtere CVI, og det er vigtigt at fortælle barnet, at synstabet ikke bliver værre, fordi skaden allerede har været der længe. Børn kan nemlig godt blive bekymrede, når de opdager, at de ser verden anderledes end seende venner og søskende.
Typiske udfordringer
Ved CVI kan børn se færre detaljer end normalt, eller de kan ikke rette deres øjne mod et
objekt (fiksering). De kan overse ting, f.eks. den højre, venstre, øverste eller nederste halvdel og derfor bl.a. have svært ved trapper eller genstande på gulvet.
De kan også have problemer med at vælge et emne, når der er meget information på en side, i et rum eller i trafikken. De kan måske ikke læse, fordi læsning handler om at se en masse objekter og vælge en linje.
Ved CVI kan børn have svært ved at overskue travle eller støjende situationer så som trafik og blive bange, hvis de har skader på ‘hvor-strømmen’. Har barnet skader på ‘hvad-strømmen’, kan de have svært ved at se genstande som bogstaver og tal, når de er omgivet af andre genstande, eller det kan være svært at lære at læse eller se på bøger med billeder.
Mulig hjælp
En CVI-diagnose kræver grundig undersøgelse hos en øjenlæge, der tjekker syn på afstand, nærsyn, fiksering, synsfelt og tilstanden af øjennerven og nethinden. Disse oplysninger sammen med oplysninger fra en praktiserende læge, børnelæge eller neurolog er startskuddet til rehabilitering derhjemme eller i skolen.
Det sker i tæt samarbejde med synskonsulenten, der f.eks. kan rådgive om, hvad der skal til, for at barnet kan klare sig i trafikken, gå op ad trapper, finde vej i et kendt kvarter eller i en ny situation, arbejde med computer eller bruge en mobiltelefon.
I skolen kan synskonsulenten afklare, om det er nødvendigt at bruge mere tid på hver opgave, om barnet har brug for en anden præsentation af sit arbejde eller skal sidde et andet sted i klasseværelset.
Nogle gange har børn med CVI brug for briller eller en øjenundersøgelse eller behandling.
Generelle råd til børn med CVI
- Brug legetøj med klare farver eller bevægeligt legetøj og giv ikke for meget legetøj på én gang.
- Reducer synsindtryk ved at male væggene i samme farve, lade andre ting have en anden farve som kontrast, ryd op og brug så få genstande/møbler som muligt.
- Reducer baggrundsstøj som f.eks. tv og tikkende ur.
- Forbered barnet på kommende situationer med talebeskeder, så det er lettere at
fortolke visuelle input.
