Af Claus Sørensen, formand LFBS, bragt i Øjensynligt nr. 3, 2015
Baggrunden for debatmødet var, at kommunerne I forbindelse med kommunalreformen fik forsyningsansvaret på det specialiserede socialområde overdraget fra amterne. Evalueringen viste, at kommunerne havde behov for støtte til at løfte denne opgave. Folketinget har derfor besluttet at oprette en national koordinationsstruktur placeret i Socialstyrelsen, fordi evalueringen af kommunalreformen påpegede en frygt for en uhensigtsmæssig afspecialisering på det mest specialiserede socialområde og den mest specialiserede specialundervisning.
Den nationale koordinationsstruktur skal sikre, at der eksisterer de rette tilbud og vidensmiljøer til borgere inden for dette område. Dette skal ske gennem vidensindsamling, faglig dialog og ved at Socialstyrelsen udarbejder centrale udmeldinger og forløbsbeskrivelser på området. Denne proces er sat i gang vedrørende synshandicappede børn og unge.
Der findes i Danmark ca. 2.000 synshandicappede børn og unge under 18 år, registreret i Synsregistret. Men hvad er status for disse børn og unge? Er de inkluderede i samfundet? Får de en uddannelse? Får de et arbejde? Dette vil LFBS gerne have grundigt evalueret, så der kan besluttes en handleplan på området og nedsættes en taskforce, der initierer og monitorer implementeringen.
I debatpanelet deltog, udover undertegnede:
Steen Bengtson, Seniorforsker, Statens Forskningsinstitut påpegede at Danmarks statistik ikke har megen statistik over handicaprelaterede oplysninger. Det fik man først i 2013, men det skulle bruges til at afdække social bedrageri.
I 2012-13 blev der lavet en handicapundersøgelse med 20.000 personer inden for handicapområdet. Undersøgelsen viste, at:
- det er lykkedes at gøre noget godt indtil teenageralderen
- for megen voksenkontakt
- de handicappede er meget velopdragne
Men vi ved utrolig lidt. Det bør overvejes, om man kan bruge Handicap-SU som middel til at undersøge, hvordan det går handicappede unge på de videregående uddannelser. Steen Bengtson oplyste at socialudgifterne fra 90’erne til 0-erne konstant steg med 5-7 % pr. år. Efter 2010 har der været stilstand. Nu stiger de med 0,1-0,5 % pr år. Der er et stigende behov på socialområdet men væksten i omkostninger er næsten stoppet.
Jakob Sølvhøj, medlem af Folketinget og handicapordfører for Enhedslisten, kendte mest til botilbud og døveområdet, men var glad for invitationen så han kunne få en større viden på synsområdet. Han gjorde opmærksom på, at der spares i kommunerne og pengene trækkes over på ældre og sundhedsområdet. Mange oplever, at en del af de tilbud der tidligere var, ikke er der mere.
De studerende er pisket til at gennemføre studiet/uddannelsen på normeret tid, det er først muligt at få en førtidspension, når man er fyldt 40 år, og kommunerne forlanger flere ressourceforløb når man er under 40 år, selvom det er udsigtsløst at man kan bestride et job.
Der skal flere retskrav til, så kommunerne vælger det mest fornuftige og ikke det billigste.
Jacob Sølvhøj havde bemærket Dansk Blindesamfunds forslag om et Nationalt Ressourcecenter på synsområdet. Han syntes, det så fornuftigt ud, og han ville han gerne drøfte det med os.
Pernille Bendixen, medlem af Folketinget for Dansk Folkeparti og børneordfører sagde tak for indbydelsen. Hun var her for at lytte og få viden med hjem på området. Hun vil gerne bidrage til, at hverdagen blev lettere for os og få forvaltningerne til at samarbejde bedre.
Bo Libergren fra Venstre og medlem af Odense byråd og Region Syddanmark har stor sympati for vores ide om kommunale tovholdere. Det er hans opfattelse, at samkøring af synsregisteret med andre registre skal være med til at evaluere og skabe udvikling. Udfordringen er, at de tilbud der går på tværs af kommunerne. Her skal man sikre at der holdes sammen på fagligheden og kompetencerne, gerne som en del af en national plan.
Efter oplæg fra panelet var der en livlig debat om nedenstående temaer:
Transport
Som blind er det svært at transportere sig mellem hjem, arbejde og fritid. Det er vanskeligt
at få ad-hoc mulighed for transport Det er svært at færdes – men der er ikke meget at gøre, da det er for tilfældigt hvordan det administreres.
Synskonsulenter
Mange kommuner køber ydelser hos synskonsulenterne, men fagligheden hos synskonsulenterne svinger meget. Der skal tages vare på de kompetencer, der findes inden for synsområdet. Det er meget svært at genskabe de kompetencer, hvis de forsvinder. Forældrene synes der er en forskelligartet faglighed. Er der synshandicappede børn og unge, der ikke får den hjælp de er berettiget til?
Central udmelding og forløbsbeskrivelse.
Vi skal have fokus på, hvad der kommer i forløbsbeskrivelsen. Det kan være svært at rekruttere personale indenfor synsområdet. Kan de centrale udmeldinger der kommer i marts 2016 bruges til noget? Synsområdet trænger til en kærlig hånd!
Der mangler veldokumenteret viden om praksis der virker. Men ingen tvivl om, at når vi bliver halveret i antal af børn, kan man godt spørge, hvad er det for et tilbud der bliver.
Information, koordination og inklusion.
Vi skal som forældre vide hvor vi kan få hjælp. Der er ikke afsat tilstrækkelige midler til inklusion i folkeskolen. Forvaltningerne i kommunen informerer ikke hinanden. Koordinerende sagsbehandlere blev efterspurgt.
Hvorfor skal den dybe tallerken opfindes igen?
Kan man genopfinde SynDanmark organisationen med empati og sammenhængskraft, hvor synskonsulenterne var en del af et sammenhængende netværk?
Forældre er kede af, at vi ser sagsbehandlerne som stressede og fraværende. Der skal lægges flere kræfter i for at bevare fagligheden. Der er for stor forskel på fagligheden mellem de personer, der har med vores børn at gøre.
Som forældre ønsker vi, at vore børn gennem en tidlig og aktiv indsats bliver klar til et job og et godt liv. Vi er ikke til en al for tidlig ”førtidspension” på kontanthjælp?
