Af Susanne Krag, overlæge Øjenafdelingen Aarhus Universitetshospital, bragt i Øjensynligt nr. 3, 2015
Øjensygdommen glaukom (grøn stær) ses hyppigst hos voksne, men kan også forekomme hos børn, hvor den kan være medfødt. Når børn får glaukom, så skyldes det, at øjentrykket stiger, hvorved synsnerven beskadiges og synet svækkes.
Når øjentrykket stiger i et barneøje, skyldes det en blokering af afløbet for den væske, der kontinuerligt dannes i øjet (kammervæsken).
Hos børn kan der være flere årsager til, at der opstår en blokering for kammervæskens afløb. Det kan skyldes en medfødt, mangelfuld udvikling af afløbskanalen, hvilket kan forekomme isoleret eller sammen med andre medfødte øjensygdomme. En blokering af kammervæskens afløb kan også være en følge af andre øjensygdomme f.eks regnbuehindebetændelse, medfødt grå stær eller efter øjenskader.
Symptomerne på trykstigning i øjet hos mindre børn er anderledes end hos voksne, idet et barneøje er mere eftergiveligt og vil vokse, hvis øjentrykket er for højt. Hos lidt ældre børn kan trykstigningen medføre, at barnet bliver mere nærsynet.
Synsnedsættelsen som følge af glaukom viser sig primært ved en indskrænkning af synsfeltet, men da glaukom hos børn ofte forekommer sammen med andre øjensygdomme, kan der være flere årsager til synsnedsættelse hos disse børn.
Behandlingen af glaukom hos børn går ud på at sænke øjentrykket. Man kan herved forebygge eller bremse beskadigelsen af synsnerven. Øjentrykket kan sænkes med øjendråber, der nedsætter dannelsen af kammervæsken i øjet, eller øjendråber der bedrer afløbet. Ved nogle former for glaukom hos børn vil øjentrykket kun kunne sænkes tilstrækkeligt ved en operation, hvor man danner et nyt afløb for kammervæsken. En anden mulighed er laserbehandling, hvor man med laserenergi nedsætter væskedannelsen i øjet.
Nogle øjendråber kan give bivirkninger f.eks. astma eller dårlig trivsel. Man kan mindske risikoen for bivirkninger og øge effekten af en øjendråbe ved at presse en finger mod den inderste øjenkrog i ca. 1 minut efter drypningen. Herved undgår man, at øjendråben løber ned i tårekanalen. Hvis der skal dryppes med flere slags øjendråber, bør der mindst gå 5 minutter mellem hver drypning. Derved undgår man, at den første dråbe skylles ud, inden den har nået at virke.
For yderligere information om øjensygdommen glaukom kan jeg henvise til min patientinformation, som kan downloades fra Dansk GlaukomSelskabs hjemmeside www.glaukomforum.dk eller fås gratis ved henvendelse til medicinalfirmaet Santen ([email protected]), som har udgivet informationen i bogform.