Der kan være langt til Kalundborg og Hellerup, når man som familie med et synshandicappet barn blor i andre dele af landet og primært får hjælp af lokale synskonsulenter. Få indblik i hvad de to landsdækkende synsinstitutioner bl.a. laver for børn og unge
Af Annette Haugaard, redaktør Øjensynligt, bragt i blad nr. 2, 2018
Engang var det kutyme, at børn med et synshandicap voksede op først på skolen ved Synscenter Refsnæs og siden som ung på Instituttet for Blinde og Svagsynede i Hellerup, der nu hedder IBOS. I dag går langt de fleste i daginstitution og skole i nærområdet og får primært hjælp fra en lokal synskonsulent til at klare sig i de seendes verden.
Alligevel eksisterer de to landsdækkende synsinstitutioner stadig. Som en slags tvillinger med hver sin målgruppe, hvor Synscenter Refsnæs har fokus på børn og unge, IBOS på unge og voksne. Deres opgave er at støtte lokal inklusion længst muligt, men også at tage over, når det er nødvendigt at bo og lære sammen med andre synshandicappede og personale, der er mere specialiseret i synsfaglighed end landets 98 kommuner selv kan være.
”Der er så få mennesker med en alvorlig og kompleks synsnedsættelse, at kommunerne sjældent møder dem, og derfor er det ikke muligt at opbygge højt specialiseret faglighed. Vi er et sikkerhedsnet af faglige kompetencer, så også mennesker med helt specifikke udfordringer kan få den rette hjælp,” siger IBOS’ leder, Anne Kristine Grosbøll.
Leder af Synscenter Refsnæs, Kenn Steen Andersen, definerer opgaven sådan: ”Vi understøtter først og fremmest inklusionsarbejdet og rådgiver og vejleder kommuner, synskonsulenter, fagpersoner og forældre, så de kan give den nødvendige støtte til, at børn og unge kan fungere i deres lokale miljø i hverdagen.”
Hovedsaglig indirekte faglighed
De fleste forældre er kun i direkte kontakt med Synscenter Refsnæs få gange. Typisk på kurser om synshandicappede børns udvikling, hjælpemidler og kompenserende støtte, hvor man også møder andre i samme situation. Far og mor kommer derimod sjældent på IBOS, fordi unge oftest på egen hånd bruger deres tilbud.
Men Specialrådgivningen begge steder er indirekte i kontakt med de fleste børn og unge med et synshandicap. De landsdækkende institutioners faglighed hjælper kommuner, synskonsulenter, dagplejere, pædagoger og lærere med at vide, hvad der skal gøres for, at børn og unge får et godt miljø at vokse op og lære i.
”Vi har ikke myndighed til at beslutte eller bevilge, hvilken hjælp man får, men vi rådgiver og vejleder både kommuner og fagpersoner om f.eks., hvad et barn har brug for, hvor omfattende en funktionsnedsættelse er, eller hvilke kompetencer der bør være til stede i barnets miljø. Alle kan henvende sig direkte til os, også forældre, men det er typisk synskonsulenter, der beder om vores faglige bidrag som supplement til det, de kan lokalt,” siger souschef Berit Houmølle fra Synscenter Refsnæs og understreger, at samarbejdet med de lokale synskonsulenter er afgørende for Synscenter Refsnæs’ understøttelse af inklusionsarbejdet i kommunerne.
Støtte til lokal skole-inklusion
I uddannelsessystemet er det også Synscenter Refsnæs’ materialeproduktion og IBOS, som indirekte hjælper med inklusionen. De producerer tilgængeligt undervisningsmateriale ved at digitalisere bøger eller lave taktile modeller af grafer, tabeller og figurer. Synscenter Refsnæs til dagtilbud og folkeskolen, NOTA til senere uddannelser med IBOS som underleverandør af taktile figurer.
”Vi producerer stadig ligeså meget undervisningsmateriale som tidligere, men mange skoler bruger i dag online portaler med undervisningsmaterialer, og det udfordrer delvist inklusionen, fordi ikke alle portaler er tilgængelige,” siger Berit Houmølle.
Efter aftale med Styrelsen for Uddannelse og Kvalitet har IBOS også studievejledning og udleverer de såkaldte startpakker, som betyder, at unge får udredt deres individuelle behov for hjælpemidler til en uddannelse efter 9. klasse, lærer at bruge relevante IT-programmer og synskompenserende studieteknikker og kan møde ligesindede og danne netværk.
”Vi har også kurser og studievejledning om uddannelsesvalg, hvad der skal til for at gennemføre en uddannelse som synshandicappet, og hvordan man efterfølgende bygger bro til arbejdsmarkedet,” siger Anne Kristine Grosbøll fra IBOS.
Derudover har både Synscenter Refsnæs og IBOS psykologer ansat som inklusionskonsulenter, der tager ud og holder samtaler med forældre og unge, som ikke trives i den lokale klasse, eller rådgiver lokale synskonsulenter, lærere og støttepersoner omkring den unge.
”En del unge føler sig isolerede eller ligefrem ensomme, fordi det er svært at blive en del af ungdomsfællesskabet, når man er den eneste uden fuldt syn,” siger Anne Kristine Grosbøll.
En pause til at løfte fagligheden
Selvom man som barn eller ung går på en lokal skole, kan der være brug for i en periode at sætte parentes om inklusionen. Det kan være på Synscenter Refsnæs’ skolekurser, som nu kaldes gruppeforløb, hvor man i 3-5 dage får intensiv undervisning i f.eks. at arbejde med taktile materialer i matematik eller læse punktskrift.
”Der er færre skolekurser end tidligere, fordi vi inden for den samme økonomiske ramme skal prioritere både fælles tilbud hos os og lokal individuel hjælp, og vi bliver i stigende grad bedt om at komme ud og rådgive om, hvad man kan gøre f.eks. på en specifik skole eller daginstitution,” siger Berit Houmølle.
For fire år siden åbnede Synscenter Refsnæs en efterskole for synshandicappede elever i 1. til 10. klasse, fordi erfaringen er, at både faglige og sociale problemer i skolen typisk melder sig i takt med, at man bliver ældre.
”Læsemængden stiger omkring 5. – 6. klasse, og fordi blinde og svagsynedes læsekompetencer er udfordret kan det blive svært at følge med. Fagligheden begynder at hænge i udskolingen, og socialt bliver mange udfordret i puberteten. Nogle reagerer ved ikke at have lyst til at gå i skole. En del af vores efterskole-elever har et fagligt efterslæb og har måske været fritaget for fag eller eksaminer. Vores lærere har specialkompetencer og underviser ud fra, at eleverne skal op til alle prøver, og vi kan måle, at vi på bare et skoleår kan flytte elever fagligt 1-3 klassetrin. Desværre kommer mange elever først til os, når de fagligt er rigtig langt bagud, så vi ser de bedste resultater fagligt og socialt, når de er her i 2- 3 år,” siger Berit Houmølle.
Pædagogik uden bobleplast
Synscenter Refsnæs’ efterskole har en særlig pædagogik, der matcher IBOS’ tilgang til unge.
”Socialt pakker vi ikke de unge ind i bobleplast. Mange synshandicappede er vant til f.eks. støttepersoner i skolen, som risikerer at blive deres talerør til omverdenen, så de måske ikke lærer at håndtere banale uenigheder som f.eks., hvor høj musikken skal være, eller om vinduet skal lukkes. For at begå sig som ung er det ikke nok at kunne honorere faglige krav, man skal også kunne deltage i gruppearbejde og fungere sammen med andre. Vores tilgang er derfor, at de unge i overført betydning får lov at slå sig, men de lærer teknikker og strategier til at klare sig i de miljøer, de skal tilbage til. Hos os går faglighed og sociale kompetencer hånd i hånd,” siger Berit Houmølle.
IBOS hjælper også unge til at lære at stå stærkere på egne ben, før de begynder på en almindelig ungdomsuddannelse. I IBOS’ ungetilbud kan man blive opgraderet i formelle skolefag, men også lære at håndtere sit synshandicap ved f.eks. at kunne færdes sikkert, gå med den hvide stok, bruge en smartphone og udvikle sociale kompetencer.
”Nogle har brug for et skub i trygge rammer til at blive mere hele mennesker, fordi et synshandicap kan betyde, at man bliver usikker på sig selv og sin identitet og måske udelukkes fra erfaringer, som andre unge gør sig. At tage på lejrskole, samarbejde, danne venskaber og på et tidspunkt få en kæreste. Vi har personale, som
er uddannet specielt i f.eks. seksualvejledning for synshandicappede, og vi har sågar flirtekurser,” siger Anne Kristine Grosbøll.
Skolegang på specialområdet
For nogle er det almindelige uddannelsessystem ikke en mulighed. Fra 0. klasse kan børn og unge med synsnedsættelse og evt. flere funktionsnedsættelser komme på Synscenter Refsnæs’ special-børneskole. Senere kan de også tage en STU på både Synscenter Refsnæs og IBOS, som er for unge, der selv med synskompenserende hjælp ikke kan gennemføre en almindelig ungdomsuddannelse.
”Vi bruger musik og samspil som pædagogisk redskab til at udvikle sociale og relationelle kompetencer, og STU-eleverne har samtidig gavn af efterskolens prøverettede undervisningsmiljø og vores samarbejde med Ungdommens Uddannelsesvejledning,” siger Berit Houmølle.
STU’en på IBOS har også en musiklinje og bruger desuden teater som pædagogisk metode til at arbejde med personlige og sociale kompetencer. På IBOS kan STU-eleverne også drage nytte af at være i et miljø med specialviden om voksenlivet.
”Tidligere var der lovhjemmel til, at STU’en måtte fokusere alene på at skabe et godt liv for den unge. I dag skal den også spore de unge ind på voksenlivet og f.eks. at kunne begå sig på jobcentre. Vores STU trækker på IBOS’ miljø med fokus på arbejdsmarkedsmentorer, uddannelse og erhverv og vores tilbud til mennesker langt fra arbejdsmarkedet, som skal have pension,” siger Anne Kristine Grosbøll.
