Af Claus Sørensen, formand LFBS, bragt i Øjensynligt nr. 3, 2017
Jonathan Solhof-Nielsen på 18 år bor hjemme hos sine forældre Helle og Kenneth i Ballerup. Jonathan er født for tidligt, svagsynet og ordblind. Han har været inkluderet i børnehaven og folkeskolen, men for 3 år siden startede han på efterskolen på Synscenter Refsnæs. Dette skete efter et møde på skolen med hans lærere og synskonsulenten, hvor Helle og Kenneth fik den besked, at skolen ikke forventede, at Jonathan ville komme ud af folkeskolen med et afgangsbevis. Denne vurdering var forældrene ikke enige i, så Jonathan startede i 8. klasse på efterskolen på Synscenter Refsnæs, hvor han 3 år efter gik ud af 10. klasse med folkeskolens afgangsbevis.
Folkeskolen var ikke en positiv oplevelse. ”En række af de centrale lærere kunne ikke se mulighederne i Jonathan, men kun problemerne” udtaler Kenneth. ”Folkeskolen var en meget ustabil periode med stor udskiftning blandt støttepersoner og 15-16 forskellige sagsbehandlere i kommunen” forsætter Kenneth og konkluderer: ”Vores redning var en psykolog fra PPR, der syntes at ”nu er nok, nok” og var behjælpelig med at få kommunen til at acceptere at Jonathan startede på efterskolen. Folkeskolen havde ”kastet håndklædet i ringen”.
Ideen om at Jonathan kunne starte på efterskolen på Synscenter Refsnæs udsprang af en folder, der var blevet sendt til forældrene. Familien havde også et godt og trygt kendskab til Synscenter Refsnæs, da Jonathan havde gået på ugekurser siden han var tre år og været på sommerskole 5 gange. Forældrene havde oplevet Synscenter Refsnæs som et trygt sted, hvor han var i gode hænder med et godt blik for hans udfordringer.
Når Jonathan skal se tilbage på de tre år han gik på efterskolen der, fremhæver han, at der var færre elever i klasserne – 8 til 10 stk., at skolen vidste noget om hans synsudfordringer og at ”lige børn leger bedst”. Da skolen fandt ud af Jonathan også er ordblind, blev der også taget højde for dette i undervisningen. Udover at der blev mere styr på den faglige indlæring, gav efterskoleopholdet noget ekstra. Jonathan blev mere selvstændig og selvhjulpen f.eks. til madlavning, rengøring og kollektiv transport. Det er forældrenes opfattelse, at det også hjalp ham bedre igennem pubertetsalderen og han fik mere selvværd og selvtillid.
Jonathan er nu startet på HF i Albertslund, en 3-årig uddannelse, der er tilrettelagt med fokus på ordblinde fra hele Sjælland, men hvor der også går flere synshandicappede. De får støtte, undervisningsmaterialer og hjælpemidler gennem SPS-systemet. Og kan Jonathan se sig selv i et job efter endt uddannelse? ”Jo, jeg finder et arbejde” kommer det hurtigt fra ham.
Når Helle og Kenneth ser tilbage på forløbet, er de enige om, at de gjorde det rigtige. Deres dreng skulle ikke gå i en folkeskole, der ikke kunne rumme ham. ”Inklusion er godt, men skolen skal have de nødvendige midler og et kompetent personale for at løfte opgaven” siger Helle og fortsætter: ”Det var rigtigt at flytte ham hen til en skole, hvor de havde et professionelt kendskab til hans udfordringer og viljen til at han kunne nå målet: Folkeskolens afgangsbevis.”
Men som Kenneth konstaterer: ”Jonathan kunne være faldet igennem systemet, hvis vi ikke som forældre havde haft ressourcerne og overskud til at få ham videre – også denne gang”.
Jonathan har flere gange haft lyst til at gå ned på sin gamle folkeskole og vise dem, der ikke troede på ham – Folkeskolens afgangsbevis. Han har ikke gjort det endnu. Men det kan jo så blive hans HF-eksamensbevis om nogle år!
Efterskolen på Synscenter Refsnæs
Efterskolen optager elever, der ikke klarer sig godt i folkeskolen. Formålet med skolen er at få styrket det faglige niveau hos eleverne, så de efterfølgende kan starte på en ordinær ungdomsuddannelse.
Efterskolen optager elever i 8. – 10. kl., der har en synsnedsættelse og som oplever sig udfordret i det lokale skoletilbud. Eleverne kan gå på efterskolen i 1, 2 eller 3 år.
Undervisningen på Efterskolen tilrettelægges efter folkeskoleloven og målet er at flest mulige elever opnår bedst muligt faglige resultater, således at de opnår adgang til flest mulige ungdomsuddannelser.
Elever, der ikke umiddelbart har potentiale til en fuld folkeskoleeksamen, undervises i retning af at opnå bedst mulige faglige kompetencer, personlige og sociale kompetencer med henblik på selvstændighed og samfundsdeltagelse.
Faglighed kan ikke stå alene, derfor er der et stærkt fokus på udvikling af personlige, sociale og relationelle kompetencer hos eleverne.
Målet er at eleven får de samme muligheder som andre elever ift. viden om og kompetencer til i højere grad at mestre sit eget liv – både ift. uddannelse, personlig udvikling og samfundsdeltagelse.
Midlet til dette er at arbejde med synskompenserende tiltag, metoder og hjælpemidler, der kombineret med tværfaglig undervisning og vejledning fra fagprofessionelle (fx lærere og pædagoger) med synsuddannelser og erfaring fra målgruppen.
Tegn på dette undervejs i Efterskoleforløbet er, at eleverne har brug for mindre og mindre indgriben fra lærere og pædagoger i hverdagen, bliver selvhjulpen og klar til at fortsætte på en ungdomsuddannelse eller forberedende grunduddannelse.
Folkeskolens afgangsbevis
Folkeskolens afgangsbevis giver adgang til en række ungdomsuddannelser. Men for at blive optaget på f.eks. en erhvervsuddannelse skal man have mindst 2,0 i gennemsnitskarakter i både dansk og matematik til afgangsprøven i 9. eller 10. klasse eller en tilsvarende prøve. Der er flere krav ved optagelse på et gymnasium. Så Folkeskolens afgangsbevis er adgangsbilletten til en ungdomsuddannelse.
