For de fleste er en hobby eller fritidsinteresse lig med uforpligtende tid til sjov, leg og fællesskaber. Her kan man nyde personlige interesser uden store krav om præstationer og læring.
Sådan er det ikke nødvendigvis for børn og unge med et synshandicap. For dem kan fritidsaktiviteter helt modsat være udtrættende fællesskaber med indbygget risiko for at fejle og blive holdt udenfor.
Jeg kender som far til en søn med blindhed alt til overvejelser om, hvorvidt det er værd at lade sit barn bruge energi på fritidsinteresser, og i givet fald hvad der så er det rigtige. Timer i den lokale sportshal med fodbold, håndbold eller badminton er langt fra altid oplagte bud. Og selvom der findes boldspil målrettet personer med synshandicap som f.eks. goalball, der efterhånden findes i store dele af landet, matcher det måske ikke
lige barnets eller den unges ønsker.
Hjemme hos mig har vi erfaret, at når talen falder på fritidsinteresser, er begge aspekter af ordet lige vigtige. Det skal opleves som en fri tid. Og det skal være drevet af interesse. Vi er landet på musik og klaver, hvor min søn både har evner og interesse, og hvor rammerne passer til hans behov. Efter bare et års kyndig undervisning har han udviklet sig musikalsk, men vi har i lige så høj grad erfaret, at han har lært noget om at samarbejde med andre og mestre udfordringer.
Så selvom fritidsinteresser ikke handler om at blive dygtig, kan det alligevel være en vigtig sidegevinst, at man på den måde får overskud til bedre at kunne håndtere faglige, praktiske og sociale udfordringer i f.eks. skolen.
I det her nummer af Øjensynligt sætter vi fokus på fritidsaktiviteter og hjælper forældre, børn og unge på vej til at finde det, der vækker deres interesse og mulighed for at få en fri tid. Du kan også læse om, hvad Edis fik ud af at tage flere ugers pause fra jobbet og forfølge sin lyst til at gå Caminoen. Eller blive klogere på et nyt synshjælpemiddel til blinde og muligheden for at få erhvervserfaring hos Blindes Arbejde.
