Museer kan med fordel formidle til synshandicappede via høresansen, der påvirker underbevidstheden, vækker nysgerrighed og fremkalder associationer, viser en bacheloropgave på UC Syd.
Af Mette Skjøttgaard, selvstændig lyddesigner, bragt i Øjensynligt nr. 1, 2020
Kunst og kultur kan være med til at skabe selvstændighed, identitet og sammenhængskraft hos børn og unge, men noget kunne tyde på, at de danske museer halter bagefter, når det handler om at skabe gode kulturoplevelser for personer med synshandicap.
Det mener i hvert fald 24 personer, som i efteråret 2019 besvarede et spørgeskema i forbindelse med min bachelor på lyddesign-uddannelsen på Sonic College, UC Syd. Deres melding var klar: Museer gør ikke nok for at tilgodese hverken tilgængelighed eller synsvenlig formidling, og lyd kan ellers bruges til at skabe sansefulde museumsoplevelser.
Universelt sprog for fantasi
Flere forskere peger på, at dét, vi sanser gennem øret, i høj grad påvirker vores underbevidsthed og sanseapparat, uanset om vi er seende eller ej. Lyd vækker nysgerrighed og fremkalder associationer, fordi det modsat visuelle informationer ikke giver os udtømmende svar på det, vi betragter.
Lyd taler et universelt sprog og kan fortælle om den ting eller person, der frembringer lyden: En dør, der smækkes hårdt, modsat en dør, der lukkes blidt, kan f.eks. vidne om sindstilstanden hos personen, der udfører handlingen. Lyd kan også sætte rammen for en fortælling, som når man bruger en jingle eller temasang til at give en følelse af, at ’nu sker det’.
I disse år vinder podcast også frem, bl.a. fordi de er tilgængelige. Podcast kan lyttes on demand og er en bekvem måde at få en spændende historie, og samtidig er de et modtræk til en hverdag præget af skærmbrug. Ved at slukke for de konstante, visuelle inputs og give plads til et rum i fordybelse, lader man fantasien få frit spil.
Eksempler på museumslyd
På museer befinder man sig ofte uden en klar ramme for udstillingens start og afslutning, hvilket gør tilgængeligheden svær for synshandicappede. Flere museer arbejder derfor med at skabe lydspor, som guider fra A til B.
I efteråret 2018 viste Glyptoteket en Odilon Redon-udstilling, hvor man ved udstillingens start fik udleveret en iPod og et par høretelefoner, som automatisk spillede det tilhørende lydspor. Og særligt for personer med synshandicap kan nævnes udstillingen Rundt om Månen i Rundetårn i efteråret 2019, som blev til i et samarbejde mellem bl.a. Dansk Selskab for Rumfartsforskning, Dansk Blindesamfunds Ungdom og Mediehuset København, hvor sidstnævnte udstyrede udstillingen med lyttestationer, som gav gæsterne mulighed for aktivt at vælge lyd til.
Netop den måde at bruge lyd på er flere museer begyndt at anvende ved at integrere apps i udstillingerne, der giver gæsterne mulighed for at lytte til lydlige formidlinger og fortolkninger af udvalgte værker.
God lydformidling stiller krav
Men som museum skal man være opmærksom på, at det næppe er nok blot at beskrive et maleri ved hjælp af lyd, for den skal bruges med omtanke.
Lyd er det, man kalder omnidirektionelt, hvilket betyder, at den i høj grad kaprer formidlingszonen. Det kan være forstyrrende at føre en samtale i et støjende rum fyldt med lyde, og flere museer understreger netop vigtigheden af, at et museumsbesøg først og fremmest skal fungere som et samtalerum. Derfor er det oplagt at lade gæster vælge lyden til i form af en app, lyttestationer eller afskærmede rum til formålet.
Det kan også være svært at sortere i lydinformationer, så lydspor skal altid levne plads til, at man kan behandle indtrykkene f.eks. ved at bruge pauser i speaken eller nedtone musikken.
Det er heller ikke uvæsentligt, hvordan man lydformidler til en person med synshandicap. Vores sprog er i høj grad visuelt bygget op, og bruger man en fortæller i sin lydformidling, bør man vælge sine formuleringer med omhu. Man kan undgå urelaterbare beskrivelser ved at appellere til sanserne i formidlingen: Er der tale om et guldaldermaleri af en moden, dansk kornmark, er det nærliggende at italesætte de temperaturer, dufte og lyde, man kan forestille sig ville gøre sig gældende, hvis man stod i maleriets sceneri. I mere abstrakte malerier og kunstværker er abstrakt lyddesign også brugbar til at illustrere den intention eller sindsstemning, som kunstneren har haft med og under udførelsen af værket.
Formidling med lyd kan med andre ord være en god måde at åbne museer op for alle, og de kan med fordel arbejde med at appellere til alle sanser til glæde for alle, der ønsker en sansefuld museumsoplevelse.
