Konklusion fra konferencen i Island
Af Thorkild Olesen, formand for DBS, bragt i Øjensynligt nr. 3, 2015
Siden 2008 har de nordiske blindeorganisationer haft en øget interesse og fokus på problemstillinger, som vedrører børn og unge i uddannelsessystemerne. Dansk Blindesamfund tog initiativ til den første overordnede drøftelse og vurdering, som mundede ud i en kort rapport med en række emner som opmærksomhedspunkter. Forældrenes rolle og de udfordringer, som de mødes med, var blandt de emner, som dengang blev identificeret.
Dansk Blindesamfund lancerede i 2014 ideen til et tema for en temakonference i 2015 med emnet: ”Hvordan opnås en vellykket inklusion af børn og unge i undervisningssystemet og igennem systemet op til valg af job?” Dette tema vandt tilslutning og konferencen, som blev forberedt af en arbejdsgruppe med repræsentanter fra de fem nordiske lande, blev gennemført i Island i dagene 30. august til 3. september 2015.
For at konferencen skulle opnå bredde og relevans og sikres rod i virkelighedens oplevelser og erfaringer, var det afgørende, at de deltagende repræsentanter i delegationerne også talte repræsentanter fra forældreforeningerne og fra ungdomsorganisationerne. De såkaldte udvidede nordiske konferencer, som holdes hvert andet år, har blandt andet til formål i et forum, som er bredere end organisationernes ledelser, at drøfte bestemte temaer i dybden. Denne konference var opdelt i 5 halvdagssessioner med oplæg, debatter, gruppearbejde og afrapporteringer. Sammensætningen af de forskellige delegationer betød, at der var sikret en rigdom af indspil lige fra vidnesbyrd fra forældre, erfaringer fra unge i uddannelsessystemet, redegørelse for forskning, sammenstilling af data, statistikker og orientering om igangværende eller afsluttede projekter med relevans for de forskellige delområder.
Følgende emner blev ved konferencens slutning som de vigtigste og dem, som i det politiske system burde nyde fokus:
Undervisningsmateriale: der er i alle nordiske lande konstateret en meget inkonsistent og ofte kvalitetsmæssigt ringe service ved udvælgelse, tilgængeliggørelse, strukturering og tilrettelæggelse af undervisnings- og erhvervsmateriale. Det er en nødvendighed, at sådant materiale leveres til tiden og i den kvalitet, der er bedst for den enkelte bruger. Ved en samlet koordination og tilførsel af midler bør det sikres, at valgmuligheder af ethvert ønskeligt format til enhver tid skal eksistere. Dette gælder især studiemateriale i punktskrift, som bør kunne leveres tilrettelagt, på papir eller elektronisk og forsynet med nødvendige grafiske illustrationer, hvor dette vil lette brugerens forståelse og anvendelse.
Dispensationer: Anvendelse af dispensationer eller undtagelser fra de almindelige kompetence- eller adgangsgivende eksaminer bør standses, idet de vil føre til, at børn og unge med et synshandicap bliver afskåret fra videre kvalifikationer, mulighed for selvstændigt at træffe karrierevalg og dermed kan blive henvist til et isoleret liv på en lav social indkomst og uden muligheder for at ændre disse forhold.
Studie- og erhvervsvejledning: Tilvejebringelse og udvikling af kvalificeret studie- og erhvervsvejledning bør fremmes i et samspil mellem de almindelige rådgivningsinstanser og de specialiserede instanser, der har særlig viden om de vilkår og muligheder, som byder sig for personer med et synshandicap. For at kvalificere rådgivningen er det helt afgørende, at mentorer med rod i det synsfaglige eller organisatoriske miljø involveres i denne proces.
Modgå afspecialisering: det bør generelt sikres, at synshandicapspecifik viden og kunnen på alle vigtige felter inddrages. Den generelle decentralisering af det økonomiske ansvar til kommunerne giver nemlig i mange sammenhænge store problemer, idet fravær af faglig viden og erfaring alt for ofte er fraværende, når de økonomiske beslutninger skal træffes.
Garanti for relevant støtte først i jobsøgningsfasen: I samtlige nordiske lande gives der udtryk for, at en sikker viden om jobstøtte (hjælpemidler, personlig assistance, tilskud til befordring m.v.) bør være til stede, når personer med et synshandicap går i gang med jobsøgning. Dette vil fremme en positiv jobsamtale og optimere muligheden for ansættelse.
Det er vanskeligt at spå om, hvilken modtagelse ønsker og krav som ovenstående vil nyde i de nationale og nordiske fora. Det er imidlertid op til forældreforeningerne og ungdomsorganisationerne i et tæt samarbejde med blindeorganisationerne at gøre alt, hvad vi kan for at promovere vores ønsker og lægge et maksimalt politisk pres på beslutningstagere, planlæggere og bevillingshaverne for at også de ønskede mål fremmes.
Når alt kommer til alt, er det slet ikke ønsker og mål, som er det mindste urimelige. Det er ønsker, som hvis de opfyldes, uden tvivl vil føre til resultater, som vil skabe større tilfredshed, mere inklusion og alt i alt en samfundsinvestering, som kan føre til mere aktive borgere, mindre pres på de sociale støttesystemer og opfyldelse af de rimelige krav og mål, som følge af FN’s handicapkonvention.
