Synsnedsættelse i barndommen får socioøkonomiske konsekvenser senere i livet, viser ny forskning.
Af Line Kessel, ledende overlæge og klinisk forskningslektor ved Afdelingen for Øjensygdomme, Rigshospitalet samt Københavns Universitet – Bragt i Øjensynligt nr. 1 2023
”Hvordan bliver mit barns fremtid: Vil det kunne gå i skole og lære som andre børn og kunne få et arbejde som voksen?”
Det er et af de hyppigste spørgsmål, man som børneøjenlæge får fra forældre. Hidtil har der været begrænset viden på området, men nu søger forskellige forskningsprojekter efter svar.
Forskning med nethindesygdom
Genetik er årsagen til en meget stor del af synshandicap blandt børn i Danmark, og oftest har de en arvelig nethindesygdom. Heldigvis er der så småt begyndt at komme egentlige behandlingstilbud i form af genterapi, hvor man giver en rask variant af det gen, der forårsager sygdommen. Det er meget dyre behandlinger, og derfor har vi set på, hvilke konsekvenser det har for børn at have en genetisk nethindesygdom.
Et af studierne, CoB-Junior (Cost-of-Blindness Junior), er lavet sammen med sundhedsøkonom Jakob Kjellberg fra VIVE og er sponsoreret af Øjenforeningen via en bevilling fra Novartis. I studiet har vi brugt de mange oplysninger, som Danmarks Statistik har om alle danskere og fulgt personer, som har fået diagnosticeret en genetisk nethindesygdom i barneårene frem til voksenalderen og sammenlignet dem med en aldersmatchet gruppe uden øjensygdom.
Færre får erhvervsuddannelse
Vi kan se, at afgangskaraktererne fra folkeskolens 9. og 10. klasse er lige høje for dem med som for dem uden synshandicap. Vi kan også se, at særligt i udskolingen får synshandicappede børn flere støttetimer og specialundervisning end ikke-synshandicappede.
Alligevel gennemfører væsentlig færre med et synshandicap en ungdomsuddannelse og betydeligt flere får overførselsindkomst allerede fire år efter folkeskolen. Forskellen skyldes i særlig høj grad, at synshandicappede har sværere ved at tage en erhvervsuddannelse, hvor man oftest har behov for et godt syn, f.eks. når man som tømrer skal kunne køre ud til kunder.
Derimod finder vi ingen forskel imellem de to grupper i forhold til hvor mange, der gennemfører en universitetsuddannelse. Forklaringen er formentlig, at det er mere udbredt – og måske også lettere – på langvarige uddannelserat kompensere for det nedsatte syn med hjælpemidler end det er synskompensere i mere håndværksorienterede fag.
Sæt fokus på boglig læring
I 30-års alderen kan vi konstatere, at der er lige mange synshandicappede og normalt seende, der er i fuldtidsarbejde. Det gælder ca. en tredjedel i begge grupper. Men andelen af personer helt uden beskæftigelse er derimod dobbelt så høj blandt synshandicappede.
Alt i alt betyder det, at den forventede livsindtægt er reduceret med ca. en tredjedel for synshandicappede. Det peger på, at det er særlig vigtigt at fokusere på boglig læring for synshandicappede, fordi det øger deres sandsynlighed for at gennemføre en uddannelse, der gør, at de kan få fodfæste på arbejdsmarkedet.
