3/4 af alle arbejdsgivere er positive over for at ansætte mennesker med funktionsnedsættelser. Alligevel gør de færreste det, fordi de frygter, at det er dyrt og besværligt. Men når først arbejdsgivere har prøvet at have en medarbejder med handicap, er de tilbøjelige til at gentage.
Af Annette Haugaard, redaktør – bragt i Øjensynligt nr. 2 2023
”Vi vil gerne se dig til en samtale” eller ”Tillykke, du har fået jobbet” er beskeder, der alt
for sjældent lyder fra en arbejdsgiver til mennesker med funktionsnedsættelse.
For selvom mange chefer egentlig gerne vil ansætte denne gruppe, gør de det sjældent.
Forklaringen er typisk, at arbejdsgivere mangler viden om både handicap og handicapkompenserende ordninger.
Chefers idealer blegner i praksis
”Det står værre til med arbejdsmarkedets tolerance over for mennesker med handicap end
forventet,” lød konklusionen fra professor Thomas Bredgaard, da Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse ved Aalborg Universitet i 2019 undersøgte arbejdsgiveres holdning til at ansætte personer med et bevægelseshandicap.
Syv ud af 10 offentlige og private arbejdsgivere svarede i undersøgelsen ja til, at de sandsynligvis ville ansætte en positiv og energisk person med et par års erfaring, hvis de konkret stod med en ledig stilling. Men da kandidaten yderligere blev beskrevet som kørestolsbruger med behov for ’nogle tilpasninger på arbejdspladsen’, ville kun 22% tilbyde vedkommende jobbet.
Resultatet flugter med andre tal, der viser, at der generelt er langt fra chefers ideelle holdninger til deres praktiske handlinger. 75% arbejdsgivere erklærer sig således enige i, at de har en social forpligtelse til at ansætte mennesker med handicap, men kun 25 % konkret har gjort det.
”Der er en udbredt tvetydighed blandt arbejdsgivere,” som Thomas Bredgaard udtrykker det.
Årsager til statistisk diskrimination
Chefers skepsis handler især om frygt og fordomme. Samme undersøgelse fra Aalborg Universitet peger på, at arbejdsgivere forestiller sig, at det er dyrt og ineffektivt at have medarbejdere med handicap.
65 % af arbejdsgiverne tror f.eks., at det vil medføre flere udgifter, mens 70% antager, at
det er sværere at flytte en medarbejder med handicap til nye jobfunktioner sammenlignet
med andre ansatte. Derudover mener 37 % af arbejdsgiverne, at mennesker med et handicap har en lavere produktivitet, bl.a. fordi de formodes at være mere syge og arbejde langsommere.
”Det tyder på, at arbejdsgivere har en forestilling om, at det er et problem at ansætte
mennesker med handicap. Det kan i sidste ende betyde, at de fravælger kandidater, inden de overhovedet møder dem, alene fordi ansøgerne har en funktionsnedsættelse. Det kaldes
statistisk diskrimination,” siger lektor ved VIA University College, Finn Amby.
Arbejdsgivernes frygt og fordomme hænger typisk sammen med, at de sjældent kender til
de handicapkompenserende ordninger. Knap hver anden privat og offentlig virksomhed ved
ikke, at de f.eks. kan få betalt hjælpemidler og personlig assistance eller ansætte nyuddannede via Isbryderordningen. Det fremgår af Dansk Handicap Forbunds undersøgelse ’Fjern barriererne’ fra 2018.
Fordomme gøres til skamme
Meget tyder på, at arbejdspladser langt fra mister hverken penge eller effektivitet ved at
ansætte mennesker med handicap. Der findes ingen danske studier, men det amerikanske konsulentfirma Accenture peger i undersøgelsen ’Disability Equality Index’ på, at virksomheder hvor ledelsen har fokus på tilgængelighed, arbejdspladsinklusion og rekruttering af mennesker med handicap, har op til 28% højere omsætning og 30% større profitmargin sammenlignet med virksomheder uden samme fokus.
Ifølge en artikel fra Videnscenter for Handicap er medarbejdere med handicap også konkurrencedygtige, når det kommer til produktivitet. Det eksemplificeres med den amerikanske apotekerkæde Walgreens, hvor halvdelen af de distributionscentre, der har ansatte med funktionsnedsættelser, ligger højere målt på produktivitet sammenlignet med virksomhedens distributionscentre uden ansatte med handicap.
Videnscenter for Handicap henviser desuden til, at lavere produktivitet oftere skyldes, at
arbejdsgivere ikke formår at tilpasse jobbet og matche medarbejdere med passende jobfunktioner, end at det skyldes en general lav produktivitet hos medarbejderne med handicap selv.
Erfaringer fjerner frygt
Professor Thomas Bredgaard fra Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse ved
Aalborg Universitet, understreger, at det bedste modtræk til arbejdsgiveres skepsis over for at ansætte mennesker med handicap helt enkelt er, at de har prøvet det før.
”Erfaringer er noget af det, vi kan se bedst nedbryder manglende viden og fordomme.
Hvis man tidligere har haft medarbejdere med handicap eller selv kender nogen privat, så er man mere tilbøjelig til at ville ansætte dem,” siger han.
Ifølge undersøgelsen fra Aalborg Universitet har 90% af alle arbejdsgivere en positiv
oplevelse, når de konkret har en ansat med funktionsnedsættelse.
Fire arbejdsgivertyper
De engagerede
Hver femte virksomhed er både positiv over for at ansætte og har allerede ansat mennesker med handicap.
De passive
Godt halvdelen af alle virksomheder er positive over for at ansætte mennesker med
handicap, men de har ikke gjort det. Det er i denne gruppe, der er potentiale for at bringe
flere i målgruppen i arbejde.
De skeptiske
Fire procent af alle virksomheder har tidligere haft ansat mennesker med handicap og
har nu en negativ/skeptisk holdning til at gøre det igen.
De afvisende
Hver femte virksomhed er negativ over for at ansætte mennesker med handicap og har
aldrig prøvet det.
Kilde: Forskningscenter for Handicap og Beskæftigelse, Aalborg Universitet
