Serviceloven bør ændres og præciseres, så man fremover må tage større hensyn til økonomi end til et helheds-orienteret menneskesyn i handicapsager. Sådan lyder det i ny rapport fra det såkaldte Tranæs-udvalg, som LFBS-formanden har læst.
134 sider med 19 overordnede anbefalinger. Det er, hvad Ekspertudvalget på socialområdet udkom med i april 2024 som resultat af opdraget fra regeringen og KL om at belyse og analysere den stigende serviceefterspørgsel på socialområdet og det hastigt stigende udgiftspres, så kommunerne kan få mere kontrol med både områdets faglighed og økonomi.
I spidsen for udvalget står forskningsdirektøren i VIVE, Det Nationale Kvalitets- og Forskningscenter, der i daglig tale lægger navn til udvalgets betegnelse, Tranæs-udvalget. Og lad mig sige det lige ud: De fleste anbefalinger er ikke særlig reformerende men bunder i sund fornuft. Alligevel er der grund til bekymring.
En del selvfølgelig, sund fornuft
Tranæs-udvalget anbefaler bl.a. en revidering af serviceloven, så det præciseres, at der er behov for at inddrage borgerens livssituation og prioritere indsatser, der har størst mulig kompenserende effekt på borgerens behov. Så langt så godt, for det burde jo være en selvfølge!
Gennemgående fokuserer anbefalingerne på præciseringer, forenklinger og bedre hensyn til borgernes behov samt på at skabe viden og forskning på socialområdet og en mere dialogbaseret tilgang til det socialfaglige tilsyn, så man bruger færre ressourcer på registrering og dokumentation. Det lyder tillige fornuftigt.
Endvidere anbefales det at etablere særlige løsninger for kapacitetsstyring og botilbud til borgere med komplekse behov samt at ændre takstsystemet på socialområdet for at skabe et bedre match mellem behov og tilbud. Sådan set også godt.
Anbefalingerne peger videre på potentialet i at investere i tidlige forebyggende indsatser, og at koble en individuel tilgang til den enkelte borger med standardiserede målkategorier, så det er lettere at følge borgerens livskvalitet og progression. Igen vel tænkt!
Dyrt, godt eller begge dele
Alle Tranæs-udvalget anbefalinger hviler på en logik om, at afgørelser på socialområdet skal træffes på baggrund af både faglige og økonomiske hensyn. Det kan vi i LFBS bestemt være enige om, men herfra begynder det at skurre i vores ører.
For rapporten anbefaler også at revidere servicelovens anvendelsesområde og rækkevidde, så råderummet præciseres ift. det, der kaldes ”fordyrende tolkninger”. Det kan lyde uskyldigt og logisk, at noget ikke skal være for dyrt, men i sammenhæng med rapportens øvrige anbefalinger tegner det et billede af, at man på den ene side sigter mod at tilbyde borgere de mest passende tilbud, men på den anden side bare ikke, hvis disse tilbud koster mere end lokale og regionale politikere ønsker.
Så det klinger hult, når rapporten samtidig påpeger behovet for yderligere forskning i, hvilke indsatser på det specialiserede sociale område der har evidensbaseret effekt. For hvis man skal undgå ”fordyrende tolkninger” kan det med et trylleslag flytte fokus i denne forskningsindsats væk fra det helhedsorienterede perspektiv.
Vi kan frygte, at forskningen kommer til ensidigt at fokusere på den økonomiske effekt, og hvorvidt enkelte indsatser er væsentligt dyrere frem for andre i stedet for, om de også er bedre for den enkelte borger.
Skyttegrave og postnummer-lotteri
Det kan i praksis betyde, at den negative spiral gennem de seneste to årtier vil fortsætte i retning af, at borgere skal føre ’skyttegravskrig’ med kommunen om hver enkelt indsats.
Kommunerne vil få øget mandat til politisk at fastlægge det specialiserede sociale serviceniveau, som de finder mest rimeligt, og beslutningen på sagsbehandlerniveau vil dermed blive mere og mere tilbøjelig til at vægte økonomiske frem faglige hensyn. Det kender vi alt for godt fra det såkaldte ’postnummerlotteri’, hvor der er store forskelle på, hvilken hjælp borgere får afhængig af, hvor de bor.
LFBS vil fortsat kæmpe for, at denne negative spiral bliver bremset og vendt. Det bør altså være muligt at administrere og tilbyde en ansvarlig og retfærdig specialiseret indsats på nationalt plan, der både tager hensyn til faglighed, økonomi og allervigtigst det helhedsorienterede menneskeperspektiv.
NY RAMMEAFTALE PÅ HANDICAP-OMRÅDE
Kort efter Tranæs-rapporten udkom, vedtog et flertal i Folketinget i starten af maj 2024 en rammeaftale på handicapområdet med 25 nye initiativer.
De handler bl.a. om at mindske bureaukratiet, lave en ny takstmodel og en specialeplan for det højt specialiserede område. Aftalen betyder, at der alene er sat en ramme, og at de konkrete områder skal forhandles og udmøntes hen ad vejen.
Formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, er bekymret, men ser også gevinster:
”Der er brug for, at der sker noget på handicapområdet. Aftalen indeholder elementer, der kan give forbedringer i form af f.eks. en specialeplan og et opgør med muren af dokumentationskrav. Men det afhænger af, om det bliver en spareøvelse,” siger han.
Formanden for Sammenslutningen af Unge Med Handicap, William Korte har stort set samme holdning:
”Vi håber, at man fremover bl.a. vil opleve en mere simpel proces uden meningsløse re-visitationer og bedre adgang til hjælpemidler. Men det er problematisk, at aftalen hviler på en bekymrende præmis om, at økonomi og udgiftsreduktion skal være baggrund for politiske aftaler på handicapområdet.”
Både DH og SUMH sidder nu i samarbejdsforummet Sammen om Handicap, der skal kvalificere mulige tiltag på handicapområdet.”
Både DH og SUMH sidder nu i samarbejdsforummet Sammen om Handicap, der skal kvalificere mulige tiltag på handicapområdet.
