Både gymnasier og erhvervsuddannelser kan blive bedre til at inkludere unge med synstab, lyder det fra IBOS’ studievejledere.
”Midt i alle udfordringerne skal vi huske, at der er rigtig meget godt på ungdomsuddannelserne, og mange er virkelig glade for det!” siger IBOS’ studievejleder for blinde, Tina Thøgersen, som en positiv reminder midt i interviewet til denne artikel.
For ja, der er en del benspænd på ungdomsuddannelser, når man ikke har fuldt syn. Det handler især om utilgængelige undervisningsmaterialer, risikoen for at andre overser ens usynlige handicap eller at finde et erhvervsfagligt område, der matcher nedsat syn.
”Vi opfordrer alle skoler til at have en inkluderende og løsningsorienteret tilgang til elever med synstab. Mange er gode til det, men der er også tvivl eller endda fordomme om, Hvorvidt de kan tage en ungdomsuddannelse, og det kan de, når der tages højde for det i undervisningen,” siger IBOS’ anden studievejleder Isabelle Genevey, som tager sig af unge med svagsyn.
Færre tager en ungdomsuddannelse
Det er uklart hvor mange unge med synshandicap, der tager en ungdomsuddannelse.
”Vi har fået lavet ganske gode data via Danmarks Statistik, men uheldigvis kun om færdiggjorte uddannelser. Vi kan se, at unge med synshandicap er senere til at få en gymnasial og efterfølgende videregående uddannelse. Det betyder, at der i sidste ende er mere end dobbelt så mange med synstab, der i alderen 30-34 år aldrig har fået mere uddannelse end grundskolen. Det er især erhvervsfaglige uddannelser og korte videregående uddannelser, som personer med synstab ikke tager,” siger dokumentationsmedarbejder Isak Kornerup Houe fra IBOS.
Den viser, at i 2021 havde kun 11% med et synshandicap i alderen 30-34 år en erhvervsuddannelse, hvilket er langt færre end i den øvrige befolkning, hvor 26% er faglærte. Omvendt ligger andelen med synshandicap med en mellemlang eller lang videregående uddannelse på samme niveau som befolkningen generelt, og man må antage, at de har en studentereksamen, fordi det er et krav for at læse videre. Til gengæld er der dobbelt så mange med nedsat syn, som enten kun har folkeskolens afgangseksamen eller en studentereksamen som højeste uddannelsesniveau.
Behov for større fleksibilitet
Ifølge IBOS’ studievejledere er det ikke underligt, at hovedparten af unge med synstab vælger gymnasiet frem for en erhvervsuddannelse. For er man ikke bogligt mindet, er mulighederne begrænsede.
”De fleste håndværksfag kræver præcist syn og højt arbejdstempo, der ikke er foreneligt med at være blind,” siger Tina Thøgersen, og Isabelle Genevey supplerer:
”For svagsynede kan uddannelser i handel, butik, kontor og IT ofte lade sig gøre, og SOSU-skolerne er gode til at hjælpe elever med synshandicap, mens alt der handler om f.eks. transport er udelukket. Generelt er det problematisk, at erhvervsuddannelserne ikke er så fleksible, og det f.eks. er svært at forlænge grundforløbet på skolen eller læretiden på hovedforløbet.”
Benspænd i undervisningen
Utilgængelige undervisningsmaterialer er den største udfordring. Ifølge Dansk Blindesamfund oplever knap 70 % af blinde og svagsynede studerende problemer med tilgængelighed, og DBS efterlyser derfor lovkrav på området. Begge studievejledere på IBOS genkender behovet.
”Den mest gennemgående problematik på ungdomsuddannelser er, at tekster og andre skriftlige materialer i undervisningen ikke er læsbare. Vi er meget opmærksomme på at klæde undervisere på til at vide, at de skal have bøger og tekster klar i god tid, så Nota Kan behandle dem. Men mange undervisere udleverer stadig papirkopier i sidste øjeblik eller dårligt indscannede materialer, og så har eleverne ikke en chance for at følge med fagligt,” siger Tina Thøgersen.
Begge studievejledere på IBOS fortæller også, at især svagsynede elever på ungdomsuddannelser oplever, at deres særlige behov i undervisningen bliver overset.
”Med et usynligt handicap kan undervisere komme til at glemme at tage hensyn, fordi de ikke kan se, at noget er udfordrende, og nogle unge svagsynede forsøger selv at skjule deres behov, fordi de ikke vil skille sig ud fra mængden,” siger Isabelle Genevey.
Udtrættet og socialt overset
På tværs af synshandicap er udtrætning en fælles barriere.
”På især gymnasiet er arbejdspresset stort for alle, og det er nok forklaringen på, at der f.eks. er mere behov for at tage en HF på 3-år blandt blinde,” siger Tina Thøgersen og tilføjer, at IBOS derfor også fortæller ungdomsuddannelser om energiforvaltning.
Det sociale liv på en ungdomsuddannelse kan yderligere være et benspænd.
”Alle med synstab bruger ekstra meget krudt på at forstå andres kropssprog og nonverbale
kommunikation og at orientere sig i fællesskaber. Jeg hører unge fortælle, at de f.eks. bliver væk og ikke kan finde deres medstuderende i kantinen, eller at de i frikvarterne har svært ved at være dele oplevelsen, når andre ser TikTok-videoer,” siger Isabelle Genevey og uddyber:
”Især gymnasiet bryster sig af et godt socialt liv, der ofte er grunden til, at unge vælger den vej, og så har de også en slags forpligtelse til at facilitere det sociale på en inkluderende måde. Man kunne f.eks. have en buddy-ordning, så alle har en kammerat at følges med.”
Opsøg hjælp og støtte
IBOS’ studievejledere opfordrer både ungdomsuddannelser og unge med synstab til at få hjælp til at skabe en god studiestart og uddannelsestid.
”Generelt ved ungdomsuddannelser godt, at vi eksisterer og er gode til at søge SPS. Men
der er også skoler, vi ikke er i kontakt med, og unge som ikke selv beder om støtte, fordi de ikke er vokset op med en synskonsulent,” siger Isabelle Genevey.
Ifølge Tina Thøgersen oplever IBOS, at færre deltager i deres studiestart-kursus.
”Det skyldes formodentlig, at mainstream-teknologien er blevet bedre til at sikre tilgængelighed, hvilket er godt. Men jeg er usikker på, om alle får den hjælp, de kunne have gavn af. På ungdomsuddannelser skal man klare langt mere selv, så hvis man i grundskolen ikke har lært relevante strategier til at håndtere udfordringer, kan man ofte lære det hos os!”
FAKTA: SPS – SPECIALPÆDAGOGISK STØTTE
Gør synsnedsættelse det svært at gennemføre en ungdomsuddannelse, kan man søge om
ekstra støtte. Tag kontakt med skolens SPS-vejleder og medbring dokumentation fra øjenlæge eller Kennedy Centret. Man kan f.eks. få:
- IT-startpakke med bærbar computer og kompenserende IT-programmer, man lærer at bruge studiematerialer produceret hos Nota, så de er tilgængelige.
- Hjælpemidler som f.eks. tavlekamera eller særlige lamper.
- Sekretærhjælp der f.eks. kan tage noter i timerne, kopiere, søge information på biblioteket eller tilmelde til eksamen. Sekretæren kan være en medstuderende, som får løn for ‘opgaven’.
- Faglige støttetimer så f.eks. en lærer i op til 5 timer om ugen kan hjælpe med sparring, vejledning og opfølgning på undervisningen.
- Synskompenserende kurser i f.eks. læse- og studieteknik, tegne- og beregningsprogrammer, Excel eller nodelæsning.
- Synskonsulent der f.eks. introducerer underviserne til synspædagogiske problemstillinger og lærer dem at tilrettelægge undervisning og materialer ift. elevens behov.
- Mobility så man f.eks. lærer at færdes og finde rundt på skolen eller en læreplads.
- Eksamenshjælp i form af f.eks. ekstra tid eller tilgængelige materialer.
FAKTA: HANDICAP-TILLÆG PÅ EUD & EUX
På erhvervsuddannelser kan man få handicaptillæg på ca. 6000 kr. om mdr., når synshandicappet gør det umuligt at have job ved siden af. Det kræver, at man er tildelt SU og har dokumentation fra øjenlæge eller Kennedy Centret på ens diagnose, evt. behandling og erhvervsevne.
FAKTA: GOD STUDIESTART PÅ IBOS
Får man bevilget SPS og IT-startpakke kan man gratis komme på kursus i 2 dage på IBOS. Man får bl.a. udleveret sit IT-udstyr, introduktion til at bruge det, gode råd fra studerende med synshandicap og oplæg fra Nota. Samtidig kan man tale med IBOS’ studievejledere.
