31-årige Kim Dam Grønhøj er på tredje år direktør i sit eget IT-firma. Efter to uddannelser, flere forskellige ansættelser og ærgerlige erfaringer med jobcentret var han træt af at føle, at han ikke passede ind i nogen virksomhed.
Af Annette Haugaard, redaktør, bragt i Øjensynligt nr. 3 2022
Det er begrænset, hvad jeg husker fra min folkeskole, og de negative oplevelser har jeg
glemt med vilje. Men jeg ved, at jeg aldrig kom i erhvervspraktik, for de vidste ikke, hvad de skulle stille op med mig.
Min studievejleder dengang anede heller ikke, hvad mine lave karakterer og mit synshandicap kunne bruges til. Først på efterskolen blev jeg rådet til at tage den helt nye uddannelse som web-integrator, der passede til mit ønske om at blande teori og praksis.
Det første hjælpemiddel fik jeg på web-integrator-uddannelsen, der i dag hedder webudvikler. Jeg havde ellers længe haft brug for et mobilt tavlekamera, men tidligere havde skolerne sagt, at det var for dyrt, og at jeg bare kunne få en kammerat til at skrive, hvad der stod på tavlen. Jeg skulle jo ikke tro, at man kun kunne tænke på mig, lød beskeden fra lærerne ind imellem.
Men jeg ville gerne noget med mit liv, så jeg fandt andre måder at lære på. Resultatet blev, at jeg i mange år knoklede langt mere end mine kræfter egentlig rakte til. Det var dog en stor hjælp, at jeg under min uddannelse boede på et kollegie tæt på skolen. Det gjorde en kæmpe forskel for mit sociale liv og forhindrede, at jeg følte mig ensom.
Som nyuddannet var jeg ledig et halvt år. Det var svært at finde arbejde, for på mit CV stod der kun 1 måneds praktik i et webbureau. Her lavede jeg rapporter om søgeoptimering og brugerflader til hjemmesider og skulle også have lavet mere avanceret programmering, men jeg havde svært ved at møde til tiden dengang.
Jeg var ung, nervøs og i gang med en masse personlig udvikling. Praktikken var mit første møde med arbejdsmarkedet, og det gav mig trods alt et godt indblik i, hvad en virksomhed
forventer af sine ansatte.
Jeg kom ind i dagpengesystemet lige efter finanskrisen, hvor reglerne blev ændret i stor
stil. Jeg følte det som et kaos af informationer, jobcentret kendte ikke rigtig lovgivningen på handicapområdet, og der var generelt meget lidt hjælp at hente.
Mit første job kom takket være en, jeg kendte gennem min familie. Netværk har utrolig stor betydning for den første indgang til arbejdsmarkedet, og jeg blev ansat på Isbryderordningen i virksomheden LogicMedia. De bevilligede mig på egen hånd et halvt år hos en psykoterapeut, så jeg kunne tage hånd om min personlige udvikling. Det var godt.
Alligevel sagde jeg op efter knap fem år. Jeg havde behov for mere teoretisk viden for at
kunne følge med i den faglige udvikling på mit område, og virksomheden ville ikke investere i det. Jeg kom via kvote 2 ind på akademiuddannelsen som datamatiker.
Ved siden af min anden uddannelse arbejdede jeg freelance som studiehjælper, lavede brugerfladeopgaver på hjemmesider og fejlfinding af software hos Danske Bank. Jeg var også i praktik hos Wexo, der ansatte mig som nyuddannet datamatiker.
Fuldtidsarbejde var hårdt i mine første år på arbejdsmarkedet. Jeg havde svært ved at få mit privatliv med venner og familie til at hænge sammen, fordi jeg ofte var unormalt træt. Jeg kom hjem drænet for energi og faldt i søvn, og i weekenden skulle jeg også lade op.
Jeg havde svært ved at sige fra dengang og har lagt rigtig mange interessetimer i at følge med på mit fagområde. Det har ikke været let. Jeg kan holde til mere nu, men jeg falder stadig nogle gange i søvn, fordi energien er brugt.
Jeg blev selvstændig med mit firma Softnotik i marts 2020, da corona-epidemien brød ud. Jeg havde et gammelt iværksætter-kursus, og min mor og et legat hjalp mig til at etablere et Aps. Jeg var træt af at bruge tid og energi på at sætte mig ind i en virksomhed, for så efter 1-2 år at blive fritstillet pga. omstrukturering eller uenighed.
I dag går min karriere rigtig godt. Årsagen er, at jeg aldrig gav op, men blev ved og ved. Nu har jeg 3 fuldtidsansatte, 1 freelancer, 2 praktikanter og et eksternt udviklingshus på mere end 5 personer. Som selvstændig har det især været svært at klare administrationen, for de offentlige IT-systemer til virksomheder er en jungle og ikke tilgængelige for blinde.
Mine bedste råd til nye selvstændige med et synshandicap er at tage et iværksætter-kursus og f.eks. få gratis rådgivning hos Dansk Erhverv ved at tilmelde sig som
start-up. Det betaler sig at etablere et Aps fra begyndelsen, fordi det er nemmere ift. SKAT,
men hvis du vil prøve det af uden CVR-nummer, kan HK Freelance også hjælpe med opgaver.
Lav en kort forretningsplan på 2-5 sider, et enkelt budget og en hjemmeside, før du springer ud som selvstændig. Så kan nysgerrige, mulige kunder hurtigt undersøge, hvad du kan og hvem du er. Vær opmærksom på, at bogføring og administration er en større tidssluger, end du tror, så automatiser arbejdet f.eks. med værktøjet ’Konto link’. Det er også en god idé at have kapital på kistebunden, hvis kunderne er langsomme betalere.
Og så gælder det ellers om at tro på sig selv og huske at holde pauser og ferie, så du ikke
bliver for træt.
