Når jeg tænker tilbage på mit foreløbig 14 års familieliv med et barn – og nu en ung – med synshandicap, har nogle af de mest sårende øjeblikke været, når andre antog, at min søns tilværelse automatisk måtte være lig med specialskole og en fremtid på førtidspension.
Det jeg bliver ramt af, er den bagvedliggende antagelse om, at synshandicap definitivt forhindrer et almindeligt og aktivt liv. Børn og unge med synshandicap er nøjagtig lige så forskellige som alle andre. Både når det gælder interesser, kompetencer og ambitioner. Derfor bør de have samme muligheder for uddannelse, job, familie og en aktiv fritid.
I denne udgave af Øjensynligt sætter vi fokus på de udfordringer, der alligevel opstår, når mennesker med synshandicap bevæger sig ud på arbejdsmarkedet. Deres jobsøgning er nemlig præget af barrierer både på de indre og ydre fronter, og forskning viser, at forklaringen er manglende viden hos alle involverede parter.
Selvom forældre til børn og unge med synshandicap hverken skal med til deres jobsamtaler eller på deres arbejdsplads, spiller vi en vigtig rolle. For troen på at man kan lykkes som erhvervsaktiv vokser ud af en opvækst med succesoplevelser, der lærer barnet og den unge at erkende og overkomme udfordringer og se styrker. Det er en vigtig ingrediens i at opbygge selvtillid og et menneskeligt og fagligt CV, at man f.eks. lærer at finde rundt på
skolen på egen hånd, at kunne bruge hjælpemidler i undervisning, prøve kræfter med opgaver i hjemmet, måske sælge blommer fra haven eller at komme i praktik.
I vores tema om jobsøgning kan du bl.a. læse, hvordan Misbah, Line og Kim fandt vej til en ansættelse, et fleksjob og et arbejde som selvstændig med egen virksomhed. Du kan også se billeder og læse om LFBS’ tur til Hurdal i Norge, hvor børn og voksne med synshandicap og deres pårørende fyldte brændstof på evnen til at mestre livet.
Thomas Sonne Jensen
formand, LFBS
