Det sociale liv i klassen er lige så meget i fokus som faglig læring, når den blinde pige Ayas støttepædagog producerer inspirerende taktile og tilgængelige undervisnings-materialer.
Ayas taktile materialer står frit fremme side om side med andre materialer både i klassen og i SFO, for de skal kunne bruges af alle børn og bygge bro til pigens sociale fællesskab. Det er kongstanken bag støttepædagog Britta Lærke Madsen arbejde med at udvikle undervisningsmaterialer til en blind pige.
”Jeg har hele tiden et gennemgående fokus på at udvikle Ayas sociale færdigheder, så hun kan blive en naturlig del af den gruppe børn, hun skal være en del af. For det virker ikke at sidde alene med sine egne materialer og kun være optaget af den faglige læring,” siger Britta Lærke Madsen.
Liv bag folkeskolelovens ord
Aya og Britta Lærke Madsen mødtes for fem år siden, da pigen, som er født blind, fik tildelt pædagogen som fast fuldtidsstøtte i børnehaven. Siden er Britta Lærke Madsen fulgt med ind i skolelivet og sætter dagligt en ære i at sætte handling bag folkeskolelovens ord om, at alle har ret til at blive undervist på lige fod uanset deres forudsætninger.
”Som blind skiller man sig i forvejen ud fra flokken, og det er stigmatiserende og hæmmende, hvis man gang på gang får at vide, at ’Ja, altså der er ikke rigtig nogen materialer til dig i den her opgave, så du må bare bruge dem fra sidste gang!’ Det er hverken sjovt eller spændende, og man føler sig nedprioriteret. Men der findes ikke noget stort, varieret udvalg af materialer til blinde elever i skolen, så jeg har været nødt til at tænke kreativt og udvikle mine egne.”
Det samme – bare forskelligt
Produktionen af spændende, taktile undervisningsmaterialer bruger Britta Lærke Madsens som genvej til at skabe rammer for et godt socialt liv for Aya i klassen.
”For at skabe de bedste forudsætninger for at danne venskaber og indgå i fællesskaber er det vigtigt, at undervisningsmaterialerne er lige så farverige, indbydende og righoldige, som det andre børn sidder med. Så hvis emnet er isvafler, sidder Aya med taktile isvafler, og handler det om halloween, får hun taktile spøgelser og græskar. Hvis klassen arbejder med ’halve og hele’ i matematik, er der også materialer til det.”
Britta Lærke Madsens blik for det sociale aspekt betyder også, at hun ofte sidder sammen med børnene i klassen, når hun skaber Ayas materialer, og at både de og Aya selv kommer med idéer til, hvad det skal være.
”De andre børn er meget interesserede og optagede af, at materialerne skal være ’sådan at Aya synes, det er sjovt’. Vi taler om, at det er nøjagtig det samme, som deres materialer – bare forskellige, fordi de er taktile eller på punkt.”
Skal kunne bruges af alle
Britta Lærke Madsen har det princip, at tilgængelige materialer og aktiviteter skal kunne bruges af alle børn og ikke kun af Aya.
”Hvis mine idéer ikke virker til både blinde og seende børn, bliver tingene simpelthen ikke produceret! Taktile brætspil er f.eks. udformet, så de er spændende både for Aya og hendes seende kammerater. Det tror jeg er afgørende for, at hjælpemidler er med til at skabe relationer snarere end distance.”
Alle børn må derfor bruge Ayas materialer, hvis de spørger om lov og behandler tingene ordentligt.
”Alle ved godt, at det først og fremmest er Ayas ting, men de synes, det er spændende at bruge dem. De leger sammen med dem eller lukker øjnene og kører fingrene hen over et svulmepapir og mærker det Aya mærker, og som andre ser med øjnene. Børnene kalder mit arbejde for ’en si’, fordi jeg ’sier’ det lærerne siger om til noget, som Aya kan bruge, og det er en meget fin metafor.”
Behov for tid til forberedelse
Britta Lærke Madsens arbejde tager afsæt i, hvad klassens lærere har forberedt af opgaver og materialer.
”Jeg undersøger, hvor længe man skal arbejde med et emne, og hvad målet er for elevernes læring. Hvis noget kun skal bruges i få timer overvejer jeg, om mine eksisterende materialer er brugbare eller kan tilrettes. Hvis det er et større emne i flere fag eller over længere tid, fremstiller jeg nyt og tjekker, om gamle spil, brikker, magneter, snore og æsker med taktile sager kan indgå.”
Arbejdet med tilgængelige undervisnings-aterialer kræver tid for både Britta Lærke Madsen og Aya, og det skal der indimellem kæmpes for at få.
”Jeg må løbende tale med skolens ledelse og tydeliggøre, at mit arbejde består i at lave materialer selv, og ikke bare at tænde kopimaskinen. Jeg skal også nå at vise materialerne til Aya, så hun har en fornemmelse af det, inden hun skal bruge det i timerne, for ellers kan hun ikke indgå på lige fod med sine klassekammerater.”
Det hænder, at der bliver sat spørgsmålstegn ved nødvendigheden af taktile materialer.
”Jeg bliver ind imellem spurgt om, det f.eks. er nødvendigt, at Aya også lærer at klippe? Og ja det er det! Som blind tilegner man sig viden gennem hænderne, så når de andre børn skal klippe, skal hun også mærke, hvad det vil sige at klippe.”
Læring for omgivelserne
Britta Lærke Madsen har selv lært meget af arbejdet med Aya, og siden hun deltog på Nordisk Synskonference i 2023 har andre også opdaget hendes tilgange og materialer i en sådan grad, at hun i dag har oprettet firmaet ’Braille and Blindness’. Støttepædagogen oplever også, at Ayas omgivelser har lært meget af at have en blind elev på skolen.
”Jeg taler åbent med børnene i klassen om, hvad det indebærer at være blind, og hvordan de bedst kan være sammen med Aya. Alle ved nu, at de hjælper ved at lægge ting i hendes hænder de vil vise, sætte ord på det der sker omkring hende, og huske at tage Aya med, når en leg eller aktivitet flytter sig fysisk. Uden en blind i klassen, ville hverken klassekammeraterne eller lærerne vide så meget om at leve uden syn.”
Du kan følge Britta Lærke Madsens arbejde med tilgængelige undervisningsmaterialer via Facebook.com/brailleandblindness.
