Laura Kamis Wrang fortæller om de faglige overvejelser, der ligger bag at beskrive alt det synlige i film og tv, som nogen ikke kan se men i stedet høre
Af Claus Sørensen, LFBS-medlem, bragt i Øjensynligt nr. 1 2021
Underholdningsprogrammer som Den Store Bagedyst og Alle mod 1 har noget helt særligt til fælles med tv-serier som Matador, Ulven Kommer, Arvingerne, Frederik den 9. og Når støvet har lagt sig. De er alle synstolkede.
På LFBS’ arrangement Syn på Sagen i september 2020 fortalte skuespiller Laura Kamis Wrang, hvordan hun gør netop det.
Tilpasse beskrivelser
Synstolkning betyder, at der bliver lagt et ekstra lydspor på, der formidler det mest relevante, som seende ser i film og tv-programmer. Laura Kamis Wrang og hendes kolleger fortæller f.eks. om non-verbale handlinger som ansigtsudtryk og kropssprog, om hvordan personerne ser ud, deres alder og tøj, og om hvilke steder noget foregår og deres kulturspecifikke referencer.
”Synstolkning skal være beskrivende og fortællende, men behøver ikke være identisk med billedsiden. Vi forklarer heller ikke handlinger, som tydeligt fremgår med lyde, og vi er opmærksomme på hverken at afsløre vigtige elementer i billedserien for tidligt eller at vente for længe med at forklare noget dramatisk og vigtigt på lydsiden. Så opgaven er, at lytteren får flest mulige relevante oplysninger om billedsiden, og samtidig skal filmen også have lov til at fungere,” siger hun.
Synstolkning kan derfor høres, når der er pauser i dialogen, når nogen taler på et fremmedsprog eller imens, der er musik, som ikke er vigtig for handlingen.
De svære følelser
Ifølge Laura Kamis Wrang er det som synstolker vigtigt at bruge et varieret og fordomsfrit sprog, der passer til genren. Stemmens indtaling skal desuden være neutral uden at blive monoton, og indlevende uden at blive for dramatisk. En del af synstolkning handler også om at beskrive de følelser, der kommer frem i en film eller et tv-program, og det er langt fra altid en nem opgave. Afsættet er grundfølelser, som gælder for alle mennesker: glæde, overraskelse, sorg, frygt, afsky og vrede.
”Vi kan blande grundfølelserne på tusindvis af måder, for følelser kommer jo lige så varieret til udtryk, som vi er mennesker. Men det er en kunst at afgøre, hvordan man beskriver en følelse. Som eksempel kan man prøve at forestille sig, at man ser en person, hvis øjne smiler med rynker i øjenkrogen, der har et glimt i øjet, rødmen i kinderne og smiler med smilehuller! Det skal formidles i en kort sætning og kan sagtens skabe mange diskussioner også med instruktøren bag en film eller serie, fordi der jo ligger en vis grad af fortolkning i syns-tolkningen,” siger Laura Kamis Wrang.
OM LAURA KAMIS WRANG:
Hendes stemme kan høres i hovedstadens metro og S-tog, på museer og altså også i en masse DR-udsendelser. En anden meget brugt synstolker er Dorthe Mikkelsen Hansen, der tolker både DR-dramaserier og dokumentarer og spillefilm i biografen.
