Af Birgit Olsen, Ulla Mølgaard og Jette Østergaard, synskonsulenter for småbørn, Center for Syn og Hjælpemidler i Aarhus, bragt i Øjensynligt nr. 3, 2015
Der kan være god mening i at implementere hjælpemidler tidligt, så de forhåbentlig senere kommer til at indgå som en selvfølgelig del af barnets liv. Men den største betydning for barnets tidlige udvikling, er det fundament, som skabes i familien, ved at barnet oplever, at det indgår som en ligeværdig og nødvendig del af den, at det støttes i at blive selvstændigt og selvhjulpent med de udfordringer, barnet nu engang har, samt får opgaver og opdragelse som andre børn.
Når barnet begynder i daginstitution, er det ofte de praktiske forhold personalet vil fokusere på i begyndelsen, men det er erfaringen, at det er arbejdet med den inkluderende og sociale udvikling, der kræver den største opmærksomhed gennem småbørnsårene.
Hjælpemidler til småbørn
I de første par leveår er det først og fremmest hjemmets og daginstitutionens belysning, farver, kontraster, indretning/tilgængelighed og de aktiviteter/ legetøj, som barnet tilbydes, der skal være overvejelser omkring.
Egentlige personlige hjælpemidler kan så småt introduceres fra barnet er 2-3 år. For det svagsynede barn kan det være en skrå tegnepult med arbejdslampe, lup og kikkert. Er synet meget dårligt kan et CCTV (tv-skærm med indbygget forstørrelsesapparat og plade under til at lægge materialer på) være med til at udvide mulighederne for at se f.eks. detaljer i billeder, se små figurer og ikke mindst små dyr og andet fra naturen, ja sågar er det muligt at tegne under apparatet og se på skærmen imens.
”SeMer forløb” i Aarhus
I Aarhus tilbyder vi et såkaldt ”SeMer forløb” til svagsynede børn det sidste år, før de skal i skole. Børnene kommer 6 formiddage fordelt over året i en gruppe på 3-4 sammen med en pædagog fra børnehaven. Børnenes synskonsulenter planlægger og afvikler forløbene.
Formålet er, at børnene sammen med andre svagsynede børn bl.a. målrettet øver sig i at bruge kikkert, som i dette forløb er fast fokuseret, og derfor ikke skal indstilles hver gang, den skal bruges. Mange af børnene får en aha-oplevelse af, at de kan se ting på afstand med kikkerten. Men brug af kikkert er krævende, og de kan kun klare det i få minutter ad gangen, så der er også mange andre aktiviteter.
Børnene løser førskoleopgaver ved tegnepult med arbejdslys og lup, bruger computer og iPad, bager med talende vægt og skåle m.m. i kontrastfarver til indholdet samt leger fælles lege. Vi er ude i trafikken med kikkerten og ørerne på stilke og på udflugt med skattejagt den sidste gang. Børnene oplever, at der også er andre børn, der har synsnedsættelse og bruger hjælpemidler.
Vi som synskonsulenter får undervejs observeret det enkelte barns behov for særlig opmærksomhed og hjælpemidler til den kommende skolestart, og de ledsagende pædagoger får inspiration til det videre arbejde i børnehaven.
Overordnet må det konkluderes, at det er afgørende for små børns brug af hjælpemidler,
at de er let tilgængelige, og at de voksne omkring dem, tilbyder barnet at bruge dem, når det er relevant. Barnet glemmer det oftest selv, da de jo er vant til og affinder sig med tingenes tilstand.
