Inspiration til fritidsaktiviteter

Undersøgelser viser, at forældre ofte mangler viden om fritidsaktiviteter, der matcher et synshandicap. Få idéer til hvad din søn eller datter kan gå til.

SPORT & MOTION: Flere idrætsgrene er mulige med et synshandicap for børn, der vil bruge kroppen. Det er f.eks. atletik, løb, judo, kampsport, klatring, parkour,
ridning, svømning, yoga, fitness, styrketræning, skisport, sejlsport, vandski, golf, skøjteløb dans, skydning, bowling, goalball og showdown. Se mere på specialsport.dk,
parasport.dk og blindmotion.dk.

NATUR & UDELIV: Elsker din søn eller datter at være udendørs, i naturen og bruge kroppen, kan børn og unge med synshandicap f.eks. gå til spejder eller vandre,
klatre, fiske eller måske være vinterbadere. Få mere inspiration på f.eks. naturforalle.dk.

MUSIK & DRAMA: Børn og unge med synshandicap kan f.eks. lære at spille på trommer, klaver, violin, cello, tværfløjte og klarinet. Mange går også til sang og kor. Drama, teater og rollespil er også muligheder.

KREATIVE FAG: Taktile aktiviteter, håndarbejde og håndværk er også muligt med synshandicap. Det kan f.eks. være at strikke, hækle, sy, væve, lave keramik eller flette pil i ungdomsklubber, aftenskoler eller på det lokale bibliotek.

ANDET: E-sport, bridge, skak, kort- og brætspil eller læseklubber er eksempler på helt andre former for fritidsaktiviteter for børn og unge med synshandicap.

Annette Haugaard
Annette Haugaardhttps://annettehaugaard.dk/
Annette Haugaard er redaktør af Øjensynligt og uddannet journalist og BA i pædagogik. Hun har tidligere arbejdet på bl.a. IBOS og er i dag deltidsansat i SUMH. Derudover har hun eget firma med opgaver inden for fagjournalistik, kommunikation og undervisning om pædagogik, læring, børn, unge og mennesker i udsatte positioner.